Ny folder præsenterer konklusionerne af projektet IMPSEL om implementering af mere selektive og skånsomme fiskerier, Ifølge folderen vil Hummerfiskerne i Kattegat kunne tjene op til 90 mio. kr. mere over en 10 årig periode, ved at indførelse af 100 mm eller 120 mm masker i det blandede jomfruhummerfiskeri i Kattegat og Skagerrak.
Et af fiskeriforvaltningens mål er at sikre fiskebestandenes bæredygtighed ved blandt andet at fremme fiskeriformer og redskaber, som er skånsomme og selektive (bedre kan skille de fisk fra, som man ikke ønsker at fange).
For at belyse konsekvenserne af sådanne forvaltningstiltag og komme med anbefalinger, blev der i 2005 nedsat en tværfaglig projektgruppe (IMPSEL) bestående af biologer, økonomer, samfundsforskere, fiskere og interesse-organisationer.
Projektgruppen valgte at fokusere på to danske fiskerier, der har torsk som en del af deres fangstsammensætning: blandet konsumtrawlfiskeri i Nordsøen samt trawlfiskeri efter jomfruhummer i Kattegat/Skagerrak.
Med afsæt i internationale og danske erfaringer, fik man pejlet sig ind på nogle potentielle forvaltningstiltag, hvormed man kan regulere fiskerierne med henblik på at øge selektiviteten og skånsomheden.
Projektgruppen bestod af deltagere fra Danmarks Fiskeriundersøgelser ved DTU, Danmarks Fiskeriforening, Fødevareøkonomisk Institut ved KU, Innovative Fisheries Management (AUU), Syddanske Universitet og WWF Verdensnaturfonden (projektleder).
Konklusioner fra folderen:
Kan man implementere et mere selektivt og skånsomt fiskeri?
Analyser og konklusioner i forhold til de udvalgte scenarier for mere selektivt og skånsomt fiskeri i Kattegat / Skagerrak og i Nordsøen Jomfruhummerfiskeriet i Kattegat/Skagerak
Projektgruppen konkluderer på baggrund af analysen af tre redskabstekniske tiltag, at indførelsen af 100 mm eller 120 mm masker i det blandede jomfruhummerfiskeri i Kattegat/Skagerrak er lovende, set ud fra et biologisk og et samfundsøkonomisk perspektiv. Maskestørrelsesændringen giver et begrænset økonomisk tab, som dog inden for en ca. 3 års periode opvejes af øgede bestande og dermed øgede fangster.
Evalueringerne af 100 mm (og 120 mm) er baseret på teoretisk bestemte selektionsparametre.
Projektgruppen anbefaler derfor, at man supplerer med praktiske undersøgelser af redskabets selektion ved fiskeriforsøg i de relevante fiskerier, hvis man ønsker at indføre de nye maskestørrelser i dansk fiskeri.
Evalueringen af 90 mm masker med et 120 mm panel (i trawlposen) viser, at den eksisterende indførsel af dette redskab i dansk fiskeri har været positiv pga. incitamenter i form af ekstra fiskedage til dem, som benytter redskabet. Øget incitament i form af øget fisketid, synes således at hjælpe på indførslen af mere selektive redskaber og skånsomme fiskerier, så længe fiskerne kan opretholde en rentabel økonomi
Blandet fiskeri med trawl i Nordsøen
IMPSEL er den første egentlige undersøgelse af FKA systemet i forhold til udsmid af fisk (over mindstemålet). Projektgruppens analyser viser, at forvaltning ved brug af FKA giver incitamenter til at mindske udsmid i forhold til den traditionelle regulering med rationer. Effekten afhænger især af priserne på de fartøjsandele, der handles og de fisk der landes, men også af i hvor høj grad, der er forskelle i fiskerimønstrene for de fartøjer, der udveksler kvoter. Det viser sig således nødvendigt at opnå bedre information omkring dynamikken i kvotepriser og ændringer i flådernes fiskerieffektivitet. FKA-systemet blev introduceret i 2007, men sektoren har allerede udviklet institutioner, der letter udvekslingen af kvoter. Det forventes derfor, at mulighederne for reduceret udsmid gennem kvoteudveksling er ved at udfolde sig, men at det er stadigvæk nødvendigt løbende at overvåge FKA-systemet med henblik på at fremme de incitamenter, der fører til mindre udsmid.
Kilde: Danmarks fiskeriundersøgelse
