På havnen i Thyborøn ligger der er masse store sten, som et bevis på de hollandske og belgiske bom-trawleres hærgen i Nordsøen og i Skagerrak. De mange tonstunge kampesten, ligger som et uigenkaldeligt vidensbyrd på bomtrawlernes ulovligheder. Sten man imod reglerne har taget med ind, efter de har fået dem nettet.
Stenfiskeri blev forbudt med ændring af råstofloven den 1. januar 2010. Men bomtrawlerne tager altså stadig store sten med ind efter endt fiskeri, hvilket klart strider mod råstofloven.
Sten og stenbund er meget vigtig for mange fiskebestandes trivsel. Her knytter sig et helt særlig natur- og dyreliv til sten og stenbund.
Det som vi alle er vidner til lige nu, er total destruktion af en naturtype, som understøtter fiskebestandene og som kystfiskeriet derfor er fuldstændig afhængig af.
Foreningen for Skånsomt Kystfisker PO (FSK-PO) arbejder på at bom-trawl bliver forbudt i EU. FSK mener, at bom-trawlfiskeriet, som det foregår i Skagerrak og Nordsøen, er en så ødelæggende fiskerimetode, at der ikke er plads til den i et EU, der arbejder på at få et bæredygtigt og langtidsholdbart fiskeri.
Kystfiskerne har i generationer fisket i Skagerrak og Nordsøen, uden at ødelægge den natur, som både fiskeriet og naturen er så afhængige af.
Det vil de rigtig gerne blive ved med. Men det kræver at der tages hensyn til naturen og til fiskebestandene. For de er grundstenen i et bæredygtigt og skånsomt kystfiskeri.