Med den nye strategi »Partnerskabshavn for en grøn verden« bygger havnen videre på en periode præget af stor udvikling og fremskridt, hvilket de seneste to års indtjeningsrekorder blandt andet også vidner om.
Henrik Carstensen der er CEO på Grenaa Havn A/S fortæller, »I vores tidligere strategiperiode lagde vi en stærk retning for havnens fremtid, ved at satse benhårdt på udvikling inden for syv udvalgte kernesegmenter.«
- Wind
- Energi og innovation
- Stykgods
- bulk
- færgefart
- genbrug
- Cargo
Carstensen fortæller videre, »I dag er vores vision stadig at skabe vækst for virksomheder og samfund. Men i dag er grøn omstilling for alvor kommet på dagsordenen, verden er i forandring og Grenaa Havn er med« fortsætter han og siger videre, »som én af Danmarks store erhvervs- og industrihavne mener vi, at det er vores forpligtigelse at bidrage til at nå det danske og europæiske mål om fuld klimaneutralitet i 2050. Derfor vil vi med den nye strategi, skærpe fokus på at understøtte en grøn vækst. Det indebærer, at vi skal turde tænke innovativt, at vi skal arbejde smartere og at vi skal bidrage til udviklingen af nye grønne teknologier.«
Med den nye 2025 strategi fortsætter Grenaa Havn med et stærkt fokus på havnens kernesegmenter samtidigt med, at bæredygtighed og CSR (Corporate Social Responsibility) der betegner Havnens arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i forretningsaktiviteterne, så integreres disse i havnens forretning med FN’s 17 verdens-mål, som strategisk rammesætning.
Det sker samtidig med at Havnen investere 100 mio.kr. i havneudvidelse, der forventes færdig i starten af 2023. Havne-området vil blive fleksibelt indrettet og opgraderes til 18 MW landstrøm, så det kan stå til rådighed for store projekter på tværs af havnens kernesegmenter, eksempelvis som pre-assembly areal og base- og servicecenter for Hesselø Havvindmøllepark samt test af Power-to-X.
Her kan du downloade strategi-plan 2025 for Grenaa Havn