EUs medlemslande skal komme med pålidelige og opdaterede tal for de forskellige arter og de faktuelt landede mængder fisk.
Hvis indsendelsen af tallene udebliver eller er for mangelfulde (som nu tilfældet er hos en del af medlemslandene), vil den Europæiske kommission bruge en anden måde hvorpå man fastsætter de forskellige kvoter til næste år.
Denne trussel kommer fra kommissionens kommissær Maria Damanaki ved præsentationen af den for nylig udkomne rapport vedr. fiskeriforvaltning i Europa i det forløbne år. I rapporten er der også kvote forslag for næste års fiskeri.
Damanaki understreger, at hun vil bruge en anden måde at fastsætte kvoter på. Når der findes tilstrækkelig med videnskabelige data for en bestemt fiskebestand, vil hun sørge for at kommissionens kvote forslag bliver gennemført, og at TAC’en vil ligge tæt opad de videnskabelige forslag. Hvis der derimod er for lidt data eller der er for mangelfulde indrapportering fra landene, bliver TAC’en for den pågældende bestand mindsket.
Denne fremgangsmåde skulle gerne komme overfiskningen til livs, og ansporer medlemslandene til at rapportere korrekt og til tiden.
I samme rapport kan man i øvrigt også læse, at fiskebestanden for de fleste fiskearters vedkommende i Europa langsomt forbedres.