En færøsk båd forsøger på ny at levere ferske makrel til en køber i EU. Færøerne har nu fisket 85.000 tons makrel i egen zone.
Onsdag formiddag kan der ventes nye protestaktioner i den skotske østkysthavn Peterhead. Det sker når det færøske fartøj FD86 ”Finnur Fridi” ventes at anløbe havnen med en last konsum makrel på 600 tons. Via Norges Sildesalgslag auktionssystem, er lasten købt af den i Peterhead baserede virksomhed Fresh Catch Ltd.

Ian Gatt, chef for Scottish Pelagic Fishermen’s Association udtalte mandag i en pressemeddelse, at man fortsat vil protestere, i tilfælde af at færøske fartøjer forsøger at afsætte pelagiske landinger i Skotland.
I forrige måned måtte en anden færøsk trawler – FD42 ”Jupiter” grundet massive protester, opgive at losse en fangst på 1.100 tons fersk makrel i Peterhead. Siden da har ingen færøske fartøjer forsøgt at levere råstof til forarbejdningsindustrier i EU.
I uge 36 har makrelkonflikten været drøftet på embedsmands niveau mellem EU og Færøerne. I flg. Ian Gatt har Færøerne på mødet oplyst, at Atlantøens fiskere nu har fanget den autonome tildelte kvote på 85.000 tons makrel.