Islands fiskeriminister Svandís Svavarsdóttir svarede i sidste uge på et parlamentariske spørgsmål, om makrelfiskeriet på tværs af det nordøstlige Atlanterhav, der i de senere år langt har overskredet ICES’ anbefalinger for en kvotestørrelse for dette område – hvilket er en alvorlig situation, der truer bestandens stabilitet og fortsatte vækst.
»Hvis dette fortsætter, taber alle,« understregede hun, som svar på en række spørgsmål fra Sigmundur Davíð Gunnlaugsson fra centerpartiet (Midflokkurinn).
»De seks kyststater er ikke nået til enighed om fiskeriet indenfor makrel-rådgivningen, men forhandlingerne er fortsat i gang og Island håber på, at en aftale kan hives i land inden 2023,« understregede hun og forklarede videre, at Islandsk holdning er, at dets forhandlingsposition er baseret på verificerbare beviser, der er i overensstemmelse med retningslinjerne i det arktiske højsøs-fiskeri.
Islands fiskeriminister Svandís Svavarsdóttir
»Island har været førende indenfor ansvarligt fiskeri, da dette også er den mest produktive tilgang på lang sigt. Island har derfor ikke noget ønske at følge hverken Norge eller Færøerne i deres uansvarlige og meget ensidige kvoteforhøjelser og ubegrænsede kvoteoverdrag,« understregede hun.
»Deres seneste politik på området, øger overfiskningen yderligere og vil sandsynligvis ikke styrke deres position og internationale omdømme, hverken blandt forbrugerne eller omkring forhandlingsbordet.«
» Island har lagt vægt på stabilitet og har fastholdt sin andel udenfor aftaler, samtidig med at det har givet licens til moderat kvoteoverførsel fra det ene år til det andet.«
Hun tilføjede yderligere, at det er i alle kyststaternes interesse, at der skal være en bred aftale over hele linjen, der giver gensidig adgang til andre staters farvande i Nordatlanten.
»Bestanden, og derfor disse staters interesser, er ikke varetaget, medmindre alle er parter i en aftale. En sådan aftale vil sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne med hensyn til produkternes kvalitet og bestandens sundhed. på nuværende tidspunkt er der ingen aftale på plads om makrelfiskeri,« forklarede den islandske fiskeriminister Svandís Svavarsdóttir.