Den norske flåde har indledt sæsonens makrel fiskeri. De første laster er solgt til priser på over 12 danske kroner pr. kilo.
Et af de vigtigste pelagiske fiskerier i nordøst Atlanten er makrel. Den norske flåde har i den seneste uge startet fiskeriet på den fisk, som for mange redere er en økonomiske hjørnesten.
Norge råder i 2011 over en fangstkvote på i alt ca. 182.000 tons. Den seneste uge er der fanget godt 6.000 tons. Makrellen er i gennemsnit afregnet til en pris på godt 12 danske kroner pr. kilo. Det oplyser Sildesalgslaget mandag på deres hjemmeside.
Prisen følges helt sikkert med spænding, også blandt de danske fiskere, som har makrel kvote. Markedet er gennemsigtigt og skibene vil typisk søge derhen, hvor prisen er bedst. Derfor er den norske pris også en ledetråd i forhold til de danske fartøjer, som netop nu står på spring til at starte på makrel fiskeri.
Danske fartøjer fiskede i 2010 i alt 41.000 tons makrel. Ifølge Fiskeridirektoratets database kostede makrel sidste år 8,22 kr. pr. kilo.
Danske både har de senere år leveret fangsterne til fabrikker i Danmark, Norge, Skotland og på Shetland.