Stykket der tager os tilbage til år 1723, handler om den identitets-spaltning, som er stykkets tema og som vi også i dag finder i modsætningen mellem provinsen og hovedstaden, i folkets og akademikernes forskellige værdier, her underholdt med en fiskehandler sat op imod en almindelige trawl-fisker fra Bagenkop.
Det kan starte således, som i første akt – scene 1 i Erasmus Montanus, hvor modtageren af en meddelelse, lettere omskrevet, ligefrem siger, »Det er Skade, at Degnen ikke er i Byen, thi der er så meget »Latin« i det svar, som jeg ikke forstår. Tårerne står mig tit i Øjnene, når jeg eftertænker, at en sådan stakkels fiskerhandler-mand er bleven så Boglærd…« eller sagt på en anden måde, »det er ord uden mål og med ud i det blå som vinden blæser i flæng..« Vi taler ikke samme sprog..
For hvem pokker tror Fiskerikajen de er, at de skal bestemme over hvilke redskaber en fisker i område 22 Vestlige Østersø skal benytte. Fisker Frank Theodorsen Bagenkop, undre sig over denne tilgang til fiskeriet, for når flere trawl-fiskere blander sig i debatten og argumenterer positivt for trawlredskaberne, så udelukkes eller ligefrem blokers fiskerne fra fiskerikajens facebook-siden og kan derfor ikke længere følge og aktivt deletage i debatten. For det er efter Bagenkop-fiskerens mening, ikke trawlfiskernes skyld at garnfiskernes forretning ikke kan løbe rundt og lande tilstrækkeligt med fisk, at man også kan holde hånden under »FiskeriKajen«.
»For hvem pokker tror de egentlig de er«, skriver Frank Theodorsen videre – de danske garnfiskere er i knæ pga. alt for mange sæler og skarv, hvad skulle incitamentet for trawlfiskerne være, at skifte over til garnfiskeriet, når de ikke selv kan få det til at hænge sammen – det er jo ikke trawlfiskerne som har spildt i millioner af kroner til det statskontrolleret mærke »Naturskånsom«.
Nej krisen kradser og flere små fiskerihavne i den vestlige Østersø lukker, bla. Bagenkop, hvor OV. Jørgensen driver fiskemodtag/isværk. Her er man helt afhængige af mængderne af fisk fra trawlfiskeriet.
Og det er ganske rigtigt som Carsten Nordahl skrev i sin kommentar, som Fiskerikajen hurtigt blokerede på facebook-siden. Fiskerikajen kan jo bare selv købe disse trawler-kvoter og drive dem som de vil, så ser vi hvor længe økonomien holder. Og måske kunne Fiskerikajen selv hyre nogle af de her »sejlende« NGO´er som besætning. For når de udtaler sig er de jo så forfærdeligt kloge, som Erasmus Montanus, så må de jo i sammenarbejde vise, at man alene kan overleve et garnfiskeri i de indre danske farvande, i stedet for at sidde og fortælle andre hvordan man skal gøre.
Og kom nu ikke med »Øresundsmodellen« igen og det sædvanlige pladder i har fra »akvariefolk« og NGO´er. Hvis Øresunds-fiskeriet var så rentabelt havde trawlerne nok rigget om for længst og fisket her. Men Øresunds-fisken tages jo også af sæler og skarv nu – så jojo, bare lyt til naturfrederne som beskytter sælen og skarven, så skal der nok blive masser af torsk. Fredede områder for trawl har nu ikke givet ret mange ekstra torsk – tag bare kassen i Kattegat som et glimrende eksempel.
Men hvorfor skal forbrugerne betale mere for den »naturskånsomme« mærket fisk, blot fordi de har et »økomærke« på. Garnfanget fisk er ikke af en bedre kvalitet, end trawlfanget fisk. Det er vist kun »Café Latte« segmentet der hopper på den.
Se videoen herunder:
Når du nu har set filmen, kan vi lige runde emnet omkring discardfisk, som de »grønne« jo så gerne snakker om, med i opslaget. I Kattegat ligger discard (udsmid) torsk på ca. 450 gram torsk pr trawltræk, ca. hvad én af NGO`ernes fredede skarv spiser om dagen.
Selv DTU siger at hvis man skifter trawl ud med garn, så giver dette ikke ikke flere torsk. Alle redskaber har en eller anden form for påvirkning af naturen, så garn er på ingen måde mere bæredygtigt end trawl.
Debatindlæg af Frank Theodorsen Bagenkop
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos FiskerForum.dk skal overholde de presseetiske regler.
