Onsdag den 9. januar 2019 fremsatte Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) lovforslag L 136 om ændring af søloven og mortifikationsloven i Folketinget.
Lovforslaget til digitalisering af skibsregistrering, er noget der gerne skal føre til nye muligheder for selvbetjening samt en byrdelettelse for erhvervslivet.
R03;Skibsregistrering kan sammenlignes med tinglysning af skøder og pant for skibe. For at lette digitaliseringen af både skøder og pant samt arbejdsgangene ved registrering bliver der derfor med dette forslag lagt op til at tilpasse bestemmelser i sø-loven og mortifikationsloven.
Ændringerne bevirker, at man lettere vil kunne gennemføre digitaliseringen af skibsregisteret på én gang, når det digitale skibsregister er klar. Det forventes at ske i løbet af 2020.
Den maritime sektor i Danmark er blandt Danmarks største eksportsektorer og en spydspids internationalt. Digitalisering af skibsregistreringen betyder fx, at rederier kan undgå tunge og tidskrævende papirgange, hvor dokumenter skal fremsendes og tjekkes fysisk. I stedet vil fremtidens registrering ske online.
Kilde: Søfartsstyrelsen FiskerForum.dk