Det finder man i Bogen »Biology and Ecology of Pike« af forfatterne Christian Skov Lektor ved DTU Aqua og professor P. Anders Nilsson fra Universitet i Lund og Karlstad. De har samlet den forskningsmæssige viden om en af vores top-rovfisk, gedden.
Det dybdegående og dybdeborende arbejde har resulteret i en 420 siders stor bog med 14 kapitler skrevet af mere end 30 forskellige forskere og biologer. Blandt disse mange kapitel-forfatterne er foruden Christian Skov selv, også Lene Jacobsen og Dorte Bekkevold, begge fra DTU Aqua. I alt bidrager DTU Aqua til 6 ud af de 14 kapitler, der findes i bogen.
På DTU´s hjemmeside oplyses det, at det er ca. 20 år siden, der sidst er skrevet en bog, der samler den forskningsmæssige viden om top-rovfisk gedden. En fisk, der spiller en central rolle i økosystemerne i søer, åer og dele af Østersøen, og som mange lystfiskeres gør sig store anstrengelser for at fange med stang og snøre.
Bogen er trykt og udgivet på CRC Press forlag og målgruppen for bogen er primært forskere og studerende, men også dedikerede lystfiskere kan få glæde af den fortæller Christian Skov som én af bogens forfattere, »Gedden er en vildt fascinerende fisk, som gennem tiden har haft et mytisk skær omkring sig. Samtidig er den en meget vigtig fisk i det rekreative fiskeri i hele dens udbredelsesområde og ikke mindst i Danmark. Som et led i DTU Aquas forvaltningsberedskab for det rekreative fiskeri er det naturligt, at vi tager teten omkring at få opsamlet og sammenfattet den nuværende viden om geddens biologi og forvaltning,« slutter Christian Skov.
Du kan læse hele artiklen fra Aqua DTU her