Som en anden »én-mandshær« har Landsforeningen »Levende Hav’s« sendt deres fiskeri- og havmiljøpolitiske redegørelse og status for året 2022, til Miljø- og Fødevareudvalget. Her fremgår det blandt andet, at udsættelsen af trawlforbuddet i Bælthavet ikke har deres støtte og at det danske trawlfiskeri generelt opfattes som noget »fanden har skabt i vrede«.
Men en landsforening med forholdsvis få medlemmer, der på vejene af egne overbevisninger, med deres version af virkeligheden, som er bedre end alle andres og egne fortolkninger af statistik-materiale, giver det, trods foreningens liden størrelse, alligevel anledning til bekymring. For deres anklager mod det etablerede fiskeri med usaglige fortællinger om trawlfiskeriets ulyksagligheder og ikke mindst de ubegrundede anklager for snyd med udsmid og omgåelse af landingsforpligtelsen, er blevet for meget – for disse udsagn og anklager er sendt direkte til vores minister og medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget.
Det må ikke stå uimodsagt! Du kan læse »Levende Havs« fiskeri- og havmiljøpolitiske redegørelse for 2022 her
Bekymrende, fordi vi tidligere i fiskeriet har oplevet at selv mindre grupperinger af foreninger, med tilslutning under 10 procent af fiskerne, kan få uforholdsvis meget at skulle have sagt overfor de resterende 90 procent af fiskere. Mindretals foreninger der under dække af et skånsomt og bæredygtigt fiskeri, har formået inddirekte at udskamme det fiskeri der praktiseres for langt størstedelens vedkommende. Et fiskeri der gennem tiden både er selektivt og af førende eksperter fra DTU Aqua ikke tillægges den skadevirkning på havmiljøet, som både »Levende Hav« og andre miljø-organisationer samt mindre fiskeriforeninger fremfører.
I nytårsbrevet fra »Levende Hav« skriver de til vores nye fiskeriminister Jacob Jensen (V), at de ikke billigere det fiskeripolitiske kursskifte, som de ser ske, med SVM-Regeringens udsættelse af trawlforbuddet i Bælthavet. Istedet ønsker man nærmest Rasmus Prehn (S) tilbage på pladsen, da han i deres optik både var aktiv og fremsynet mht. det naturskånsomme kystfiskeri, der i deres og andre organisationers øjne, er det eneste der kan redde hav-miljøet og hav-naturen på lagt sigt og ikke mindst med et trawlforbud – nærmest overalt.
Men dette er lodret forkert – Det blev allerede for mange år siden modsagt i en rapport udfærdiget af det uafhængige Aquamind, der er dedikeret til arbejdet for netop et økonomisk levedygtigt og bæredygtigt fiskeri.
Aquamind designer forvaltningsløsninger, udfører fiskeriprojekter til støtte for den fælles fiskeripolitik og etablerer dokumentation og sporbarhed, som et middel til at tilpasse en sund fiskeri-praksis med markedets krav om bæredygtigt fanget fisk.
I en rapport fra 2015 har Aquamind i et projekt-samarbejde med både DTU Aqua og CatchFish samt producenterne Thyborøn Trawldoor og Nordsøtrawl, vist at det er muligt at mindske bundpåvirkningen og reducere brændstofforbruget markant, samt dermed øge rentabiliteten ved, at anvende den bedst kendte teknologi i trawlfiskeriet. Denne bæredygtige praksis er udbredt i dansk fiskeri i dag.
Trawlfiskeriet er i dag en effektiv, selektiv og bæredygtig metode til at fange mange forskellige arter af fisk.
Andre fiskerimetoder fanger i reglen langt mindre og færre arter. Dertil skal lægges af disse andre »passive« redskaber, ofte har nogle yderst uønskede bevirkninger på sæler, delfiner og havfugle, der ofte ender deres dage i disse garn eller ruser.
Så uanset hvilken effekt også trawlfiskeriet måtte have på miljøet, skal det sættes i forhold til virkningerne af at producere den samme mængde fødevarer (af samme kvalitet) på andre måder. Fisk er en vigtig fødekilde, med et langt mindre Co2-aftryk end vi ser ved de fleste andre fødevareproduktioner.
Derfor bør »Levende Havs« påstande ikke stå alene, når virkeligheden siger noget andet – Gør de det – så risikerer vi at dansk fiskeri dør..
Danmarks Fiskeriforening og FiskeriTidende.dk har udgivet en pjece, der på jævnt dansk forklarer almindelige mennesker hvad trawlfiskeri dækker over og pjecen kommer da også ind på, at den langt overvejende del af de fisk der landes i dansk fiskeri, netop landes fra en trawler, hvor fisken ovenikøbet er fisket bæredygtigt med blåstempling fra MSC (Marine Stewardship Council) .