I et debatindlæg »Som en tyv om natten«, i Lemvig Folkeblad, kommer bestyrelsesmedlem for Levende Hav, Kurt Svennevig Christensen ind på, dét i hans øjne uretfærdige i, at der for Fritidsfiskere, der indløser fritidsfiskertegn for 347,00 kroner om året ved Fiskeristyrelsen, nu i fremtiden kun må fiske med én multitejne, istedet for 6.
Kurt Svennevig Christensen forklarer at der fra årsskiftet er indført regler for, at fritids- og amatørfiskere kun må bruge en enkelt multitejne, hvor man tidligere måtte bruge seks styk. Det er en voldsom reduktion, skriver han videre, som ifølge ham reelt betyder, at brugen af disse tejner i fritidsfiskeriet ophører.
Derimod går erhvervsfiskeriet helt fri, til Kurt Svennevig Christensens store fortrydelse, for som han fortæller, så kan de bare fortsætte med at bruge alle de tejner de har lyst til. I de seneste år er erhvervsfiskeriets brug af tejner vokset og nu er der enkelte fartøjer, der fisker med 500-1000 redskaber i Limfjorden. Der er ingen restriktioner, ingen kvoter på eksempelvis sort hummer og risikoen for, at erhvervsfiskeriet nu nedfisker den bestand, som det senest er sket med eksempelvis kulsøer og hjertemuslinger, er overhængende. Han er da heller ikke bleg for at skyde skylden på erhvervsfiskerne, som han mener har støbt kuglerne til at begrænse og stoppe fritidsfiskeriet, endnu engang.
Der bør være en forskel på erhvervfiskere og fritidsfiskere
Erhverv bør gå forud for hobby – da et hobby-fiskeri i sagens natur drejer sig om fornøjelse, rekreation eller afslapning, hvor det omvendt med erhvervsfiskerne handler om at indfange fisk og skaldyr til kommercielt salg og derved skabe en økonomi og en indtjening til livets ophold.
Det kan måske bedre sammenfattes således – at erhvervsfiskeriet er centreret omkring indtjening og underlagt myndighedskontrol samt overholdelse af kommercielle standarder, mens fritidsfiskeri primært drejer sig om personlig glæde og afslapning, ofte med langt mindre komplekse og specialiserede fiske-metoder, som stang og snøre samt få garn og ruser (tejner).
Men som bestyrelsesmedlemmet i Levende Hav skriver i debatindlægget, så fik Danmarks fritidsfiskere i starten af 2024 nye regler for fiskeriet med tejner. Tejner, der primært bruges til at indfange skaldyr og fisk. Blandt andet multitejner, der har flere indgange og hvor man ikke bruger agn – det er et redskab, som Kurt Svennevig Christensen forklarer, går i ét med hav-naturen. Det skal ifølge bestyrelsesmedlemmet fra Levende Hav, kun tømmes en til to gange om ugen, og her skal man gen-udsætte de fisk og skaldyr i live, der ikke ilandbringes og bruges.
Du kan her læse om de ændringerne i bekendtgørelse om rekreativt fiskeri.
I § 20 b. beskriver man, at kun én af de i § 20, stk. 1, nr. 4, nævnte tilladte tejner må være en multitejne.
En multitejne består af en serie forbundne kamre, som i hver ende afsluttes med to opsamlingskamre, hvortil der skal være fri adgang via en kalv fra den øvrige del af redskabet. Multitejnen må maksimalt have:
1) en total strakt længde på 10 meter
2) en højde på 45 cm, og
3) en bredde på 65 cm.
Man skal samtidig huske, at man som lyst- og fritidsfisker ikke må sælge sin fangst. Det er kun til eget forbrug.
I DTU’s Fiskepleje.dk havde man følgende anbefalinger for et bæredygtigt fiskeri af sort hummer i Limfjorden.
Ni anbefalinger for et bæredygtigt hummerfiskeri
Anbefalingerne for et bæredygtigt fiskeri på hummer i Limfjorden bygger på DTU Aquas undersøgelser og på input fra en række interessenter, herunder erhvervsfiskeriet og fritidsfiskeriet, Limfjordsrådet og fiskerikontrollen, som er kommet til orde på to offentlige møder og i en følgegruppe til projektet. Det skal bemærkes, at der var en varieret grad af støtte til de forskellige anbefalinger.
Anbefalinger om generel fiskeriforvaltning
1. Forbud mod landing af hummerhaler og -kløer
Det anbefales, at hummere landes hele, og at det forbydes at lande hummerhaler og -kløer. Formålet er at sikre, at mindstemålet, som angiver længden på rygskjoldet, overholdes, og at ægbærende hunner beskyttes.
2. Harmonisering af forvaltningsregler for ægbærende hunner i forhold til mindstemål og lukkeperioder mellem Limfjorden og tilstødende fiskeriområder
Formålet er at minimere risikoen for, at forvaltningsreglerne omgås ved at lande hummere fra Limfjorden i havne uden for fjorden. På nuværende tidspunkt er mindstemålet i Limfjorden og Nordsøen 87 mm (rygskjoldslængde), mens mindstemålet i Kattegat og Skagerrak er 78 mm.
3. Forbud mod at sætte fiskeredskaber, før fiskesæsonen starter
Der er indført en fredningsperiode i Limfjorden for hummer i juli-august, hvor hummeren skifter skal og dermed er mere sårbar. Fredningen er et landingsforbud, men ikke et forbud mod at udsætte fiskeredskaber. Det betyder, at mange fiskeredskaber sættes allerede i starten af august. Formålet med anbefalingen er at udskyde udsætningen af fiskeredskaber til september.
4. Regulering af landingerne fra fritidsfiskeriet
Fritidsfiskeriet udgør formentlig kun en mindre del af det samlede fiskeri af hummer, men en maksimal tilladt fangstmængde for fritidsfiskere vil kunne reducere fiskeritrykket på hummer og reducere eventuelt uregistrerede landinger og ulovligt salg. En indberetningspligt for fritidsfiskeriet vil også bidrage med information om det datafattige hummerfiskeri.
Anebefalinger om regulering af redskaber
5. Forbud mod anvendelse af nedgarn i hummerfiskeriet
Der er et generelt ønske blandt alle interessenter i projektet om at forbyde brugen af nedgarn i hummerfiskeriet i Limfjorden, da erfaringen er, at det forårsager skader på hummere. Det kan forringe overlevelsen hos de hummere, der sættes tilbage i havet.
6. Klare definitioner på dimensionerne af kinaruser, som også bør betragtes som et selvstændigt redskab
Hummer kan fanges med forskellige typer redskaber såsom nedgarn, toggegarn, ruser og tejner. Dog betragtes kinaruser (også kaldet multitejner) ikke som et selvstændigt redskab, hvilket betyder, at der er adskillige typer af kinaruser på markedet. En klar definition af kinaruser med en maksimumlængde (f.eks. 10 m) vil kunne lette kontrollen med reglerne. Dette anbefales generelt af interessenterne.
7. Obligatoriske flugthuller i tejner, ruser og kinaruser
Flugthuller sikrer, at undermålshummere kan slippe ud af redskabet. Det reducerer dødeligheden og udsmidet (discard), fordi de undslupne hummerne ikke dør eller skades i forbindelse med håndteringen, eller når redskabet er fyldt med andre hummere og strandkrabber. Flugthuller vil også bidrage til, at mindstemålsreglen overholdes.
Anbefalinger om andre forvaltningsværktøjer
8. Dataindsamling for at forbedre viden om hummerbestanden og fiskeriet
Viden om hummerbestanden er en forudsætning for en effektiv forvaltning. Der mangler grundlæggende oplysninger fra både erhvervs- og fritidsfiskeriet i forhold til antallet af både, som er involveret i hummerfiskeriet, fiskedage samt de anvendte redskaber.
9. Lukning af områder for fiskeri
Marine beskyttede områder er implementeret i andre lande for at sikre en gydebestand af hummer. Dette projekt dokumenterer, til trods for hummerens generelle stedbundethed, at arten kan vandre over større afstande i Limfjorden (adskillige km). Tidligere undersøgelser tyder også på, at større hummere opholder sig i og omkring stenrevet ved Livø i Løgstør Bredning. Dette understøtter hypotesen om, at beskyttede områder er et godt udgangspunkt for at sikre tilgangen til bestanden, fordi hunnens frugtbarhed øges i takt med størrelsen.
Ovennævnte DTU’s anbefalinger omkring forvaltningen af hummerfiskeriet i Limfjorden, er alene deres anbefaling og altså ikke erhvervsfiskeriets.
Kurt Svennevig Christensen skriver til slut i sit debatindlæg, at indtil ministeren får svaret og folketingets ombudsmand er blevet hørt i sagen, så tillader han sig at kalde sagen for endnu én, ud af alt for mange, fiskeripolitiske skandaler i Dansk Fiskeriforvaltning.
Kilde: Lemvig Folkeblad Debat og DTU Fiskepleje og Fiskeristyrelsen
