Mens de komplekse fiskeriforhandlingerne foregår, sendes fiskeindustriens produktionsfolk hjem pga. manglende tilførsel af fisk.
Tingene hænger ulasteligt sammen, specielt når det drejer sig om fiskeriforhandlinger, som de nuværende makrelforhandlingerne for kyststaterne (Færøerne, Island, Norge og EU) for det nordatlantiske område, der igen strandede i fredags, uden aftale om hvor og hvornår disse forhandlinger igen kan fortsætte. Noget der også har indflydelse på mødet om den bilaterale fiskeriaftale. En fiskeriforhandling der tidligere var aftalt til tirsdag den 11. februar 2014, med EU på den ene side og Norge på den anden.
Vores egen Fødevareminister Dan Jørgensen måtte i sidste uge, vende tomhændet hjem fra et møde med den norske Fiskeriminister Elisabeth Aspaker. Selv om begge ministre fuldt ud forstår fiskernes og industriens problemer, valgte den norske minister til trods, at vente på resultatet fra det kommende forhandlingsmøde med EU. Selv et forslag om en midlertidig åbning for fiskeriet i Norske zone, som både Norge og Danmark sidste år kunne blive enige om, i en lignende fastlåst situation, blev ikke tilsluttet.
Så alt imens fiskeriforhandlingerne foregår, melder stadigt flere havne om færre landinger af fisk og situationen tilspidses, og kan på sigt ende som i Hanstholm, hvor en fiskeindustri allerede har måtte skride til hjemsendelse af medarbejdere, pga. manglende tilførsel.