Et udvalg under The House of Lords, har rejst en alvorlig og begrundet tvivl og bekymring om gennemførelsen af ændringer af landingsforpligtelsen for fiskeriet, for den engelske fiskerflåde.
EU-Landingsforpligtelsen trådte i kraft den 1. januar 2015 og skulle nu være fuldt implementeret 1. janaur 2019. Det medfører nu, at tidligere tiders discard af mindre fisk, nu er ændret til at alle fisk fanget, uanset størrelse, skal ilandbringes efter de nye EU-regler.
Det overordnede mål med EU-reformen var at sikre, at fiskeri i de fælles farvande foregår bæredygtigt, både for erhvervet og for naturen. Selvom det er vigtigt at maksimere fangsten, har det været nødvendigt at sikre de europæiske fiskebestande kan reproducere sig selv, så der også vil være et fiskeri i farvandene i fremtiden.
Derfor er reformen målrettet mod at gøre fiskeriet mere selektivt og samtidigt udfase udsmidningen af den uønskede fangst. Det er iøvrigt ét af de helt centrale elementer i EU fælles-fiskeripolitik, der nu her ved årsskiftet til 2019 dækker alle fiskerier i EU-farvandene.
Men et underudvalg i EU, har imidlertid påpeget at gennemførelsen kan blive både meget kaotisk og problematisk. Der peges på lovgivningens mulige ødelæggende effekt på fiskeindustrien. Der nu måske kan se frem til, at tidligere tiders nogenlunde faste leveringer af fisk, fra fiskefartøjerne, nu istedet kan afløses af, utilstrækkelige tilførelser. Netop med afsat i landingsforpligtelsen, der nu foreskriver at alt skal landes. Dvs. også undermålsfisk, som industrien ikke kan bruge, men som alligevel tæller med i kvoterne og derfor inddirekte kan være årsagen til at fiskernes kvoter kan blive opfisket tidligere og derfor kan blive afgørende for om fiskerne overhovedet er på havet som før. Mindre fiskedage giver som regel også færre landinger og dermed også færre fisk til fiskeindustrien, der ellers er helt afhængige af faste leverancer, året rundt.
Fiskerne tvinges derfor til at vælge mellem; ikke at fiske i store dele af året eller til at bryde loven.
Det er ikke små beløb der nævnes, når den tvungne landingsforpligtelse skal omsættes i kroner og øre. Et skøn antyder, at fisk for 1,3 milliarder Dk kroner (l65 mio pund) vil være resultatet af, at kvoterne fiskes op med discard-fisk, som industrien ikke kan bruge og dermed efterlader store mængder brugbare fisk i havet. Fisk som ikke må fanges, da kvoterne allerede er fisket og toppet op med discard-fisk.
I en kommentar til dette, siger den britiske parlamentariker og professor Lord Krebs, der også sidder i EUs (Energy and Enviroment Sub-Committee) til den britiske avis Press and Journal, at bevare vores oceaners sundhed ved, at fiske på et bæredygtigt niveau, er yderst vigtigt og det netop er derfor EUs Landingsforpligtelse er blevet indført, for at sikre at dette sker. Den britiske parlamentariker syntes da også, at det er dybt bekymrende, at så mange mennesker, fiskere, miljøgrupper og selv myndigheder omkring fiskeriet, ikke selv tror at de nye regler kan implementeres fra 1. januar i år.
Manglende ressourcer fra britisk side gør, at den fornødne kontrol ikke kan opretholdes og da der heller ikke er fortaget de fornødne ændringer i kvotefordelingen eller gjort tiltag til at fremme anvendelsen af selektive fiskeredskaber, der fremadrettet kunne have lettet fiskernes levebrød.
Derfor forudseer flere politikere, kaotiske tilstande i britisk fiskeri her efter den 1. januar 2019, og flere opfordrer da også den britiske Fiskeriminister, til at sætte dette emne øverst på »To-do« listen i det nye år.
Kilde: PressAndJournal.co.uk FiskerForum.dk