En smuk og solrig juli dag i sommeren 2014, stævnede hummertrawleren Andrea Klitbo udfra Østerby Havn, hvorefter kursen blev sat til det sydlige Nordsøen.
Med om bord var, udover den sædvanlige besætning på fire og en lærling, særligt èn, der trods sin unge alder, allerede havde mange års erfaring med fiskeriet. Et fiskeri han nærmest var født ind i, som femte generation af læsø fiskere, der gennem årti`er havde haft deres daglige udkomme fra havet. Det var skippers søn Johannes.
Mens trawleren red bølgerne af i rolige dovne rul, havde skibets yngste travlt med de mange gøremål. Flittigt sørgede han for kaffen, gav et nap med i kabyssen, sortere fisk og skovlede is i lasten samt rengjorde og spulede dæk alt efter behov, og hvorledes opgaverne nu blev fordelt. Alle havde de faste pladser om bord og hver mand viste nøjagtigt hvad opgave der skulle løse. Yngste mand på pladsen, gik derfor til hånde med alt det forefaldne arbejde, som der altid er meget af på en over 35 meter lang hummertrawler, der på denne tur rullede i små 10 dage.
Myreflittig og spørgelysten
Besætningen om bord var fortrolige med den myreflittige og meget spørgelystne unge bedstemand. Som altid havde et spørgsmål parat, når der var noget som skulle opklares og for en ung knægt, tæt på teenage alderen, var der mange spændende ting om bord der skulle drøftes og findes svar på. Ting som var anderledes i forhold til farfarens fiskerjolle, som Johannes havde kendt i mange år, hvor garnfiskeriet havde været det foretrukne.
På spørgsmålet fra FiskerForum til den unge fisker, om hvorfor det lige var fiskeriet der trak, kom det prompte svar fra Johannes, ”det er bare sejt” og med den kommentar, kunne man både forstå og fornemme på tonefaldet i stemmen, at det liv på søen også var bestemt for ham, både som yngste mand på fartøjet og som femte generation, i en ubrudt linje af fiskere i familien. Der har været snakket fisk lige siden barndomsårene, rundt om spisebordet, på havnen og i skolen. Og nu stod Johannes selv ved rælingen, denne solrige julidag i sommers og var med èt blevet en del af den historie, han så tit havde hørt fra både hans far og farfar.
Det er bare sejt, siger Johannes til FiskerForum
Det var da heller ikke uden stolthed, at faderen og skipper Thomas Christiansen på FN 226 Andrea Klitbo fra Østerby Havn på Læsø, der hvis han skulle sammenligne med nogle af de fiskerilærlinge han havde hørt om fra andre, hellere ville have sin egen søn om bord, end en søsyg lærling der måtte afbryde fiskeriet før tid og blive sat i land, med den første forbigående trawler ind.
Indstillingen til fiskeriet betyder alt
Men som skipper på Andrea Klitbo videre fortæller, betyder det noget hvorledes lærlingenes indstilling til fiskeriet er og måske i særlig grad kendskabet til erhvervet, hvor havet engang imellem giver søgang under dæk. Et kendskab skipper ville ønske, nogle af fiskerilærlingene havde prøvet inden man giver dem det obligatoriske tre ugers sikkerhedskursus. Så kunne man jo sorterer fårene fra bukkene inden man stod rigtigt til søs.
Største bekymring for Thomas Christiansen er, at ønsket om at videregive fiskeriet til sin søn, overskygges af den øjeblikkelige situation i fiskeriet, hvor skipperen fra Læsø blot håber, at han med tiden kan overlevere skibet og kvoterne i et lidt bedre stand, til den kommende fisker Johannes.
FiskerForum.com
