Der er banket lidt på vandrørerne og fra pålidelig kilde oplyses det, at fiskeriminister Rasmus Prehn (S) nu endelig har lyttet til rådet fra Kystfiskerne om at indføre en bagatel-grænse på 50 kg i forbindelse med bifangst af torsk i den Vestlige Østersø.
Det er gode nyheder og Kystfisker-organisationen er heller ikke sene til at takke ministeren for at have lyttet til forslaget.
Det giver, iflg. FSK-PO den helt nødvendige fleksibilitet i fiskeriet efter andre arter, så de er utroligt glade for at det nu er på vej.
Så nu venter kystfiskerne bare på en ny bilag 6 der tillader en bifangst i den Vestlige Østersø med en bagatelgrænse på 50 kg. Torsken i Østersøen skal ifølge foreningen beskyttes, også med et kystfiskeri der kan trives, lyder det fra kystfiskerne.
Du kan se den nuværende og gældende Bilag 6 nr. 8 her (ændring er på vej)