
EU’s fiskerikommissær mødtes med erhvervets top i Bruxelles. Hvor der var klar besked fra blandt de danske fiskere om mindre bureaukrati, mere virkelighed og reel opbakning til fremtidens kystfiskeri
For nylig indkaldte EU’s fiskerikommissær Costas Kadis en eksklusiv kreds af interessenter til drøftelser om kystfiskeriets fremtid. Mødet fandt sted i Bruxelles og var en del af EU-Kommissionens igangværende arbejde med at evaluere den fælles fiskeripolitik og udforme en langsigtet vision for fiskeri- og akvakultursektoren frem mod 2040.

Direktør Kenn Skau Fischer fra Danmarks Fiskeriforening deltog på vegne af Europeche – den europæiske fiskeriorganisation, der repræsenterer en bred vifte af erhvervsfiskere på tværs af medlemslandene – og han brugte lejligheden til at sende et klart signal til EU-systemet: Citat direkte fra Fiskeritidende.dks omtale af mødet; at regler kun fungerer, når de afspejler virkeligheden på havet.
»Når EU taler om langsigtet bæredygtighed, skal det gælde både miljøet, fiskerierhvervet og de lokalsamfund, der lever af havet. Politik må ikke løsrives fra den daglige drift. Vi har brug for regler, der både kan efterleves og faktisk understøtter et levedygtigt kystfiskeri,« lød det fra Kenn Skau Fischer.
Grøn omstilling kræver realistiske rammer
Fiskerne er parate til at bidrage til den grønne omstilling, men ifølge Kenn Skau Fischer forudsætter det, at der skabes reelle økonomiske og administrative rammer for investeringer i mere energieffektive fartøjer og reduceret brændstofforbrug.
»Der er stor vilje blandt fiskerne til at reducere brændstofforbrug og udvikle mere energieffektive fartøjer. Men hvis administrationen er tung, og støttemulighederne er svære at få adgang til, hænger økonomien ikke sammen. Det gælder især for de mindre fartøjer«, påpegede han.
Han advarede mod, at den nuværende høje kompleksitet i både EU-midler og private investeringer skaber en situation, hvor gode idéer ikke bliver ført ud i livet.
Så hvis målet er at styrke kystfiskeriet, skal der ryddes op i bureaukratiet. Det må være muligt for en fisker at fokusere på sit arbejde på havet og ikke drukne i papirarbejde og nye rapporteringskrav.
Fokus på fakta – ikke flere byrder
Endvidere blev det fremhævede, at EU i stedet for at opfinde nye rapporteringssystemer, istedet bør arbejde på at standardisere og udnytte det eksisterende datagrundlag bedre. Det vil give et mere realistisk billede af kystfiskeriets faktiske vilkår uden at øge den administrative byrde.
Samtidig pegede man på nødvendigheden af at sikre generationsskifte i erhvervet gennem målrettet uddannelse og opkvalificering.
Så hvis EU ønsker, at unge skal vælge fiskeriet som levevej, skal de tilbydes moderne uddannelser, med stærke faglige kompetencer og mulighed for selv at være med til at forme fremtidens fiskeri.
Kommissionen har nu taget input fra rundbordssamtalen med i den videre proces frem mod nye forslag og initiativer på fiskeriområdet.

Fakta: »Fiskerne i fremtiden« – en tidligere EU-undersøgelse
EU-undersøgelsen »Fishers of the Future« blev gennemført fra oktober 2023 til december 2024 på initiativ af EU-Kommissionen. Den havde til formål at belyse, hvilken rolle fiskere vil få i samfundet frem mod 2050, og hvordan erhvervet vil udvikle sig under pres fra klimaændringer, miljøkrav og ændrede forbrugsmønstre.
Undersøgelsen omfattede over 190 fiskere fra 22 EU-kystlande samt organisationer og eksperter. Her kortlagde man fiskernes arbejdsvilkår, forventninger og fremtidige udfordringer.
Fire mulige scenarier blev identificeret:
- Et stærkt og bæredygtigt fiskeri med høj efterspørgsel
- Færre fisk, men stadig stor efterspørgsel
- Presset fiskeri med lav interesse for EU-fanget fisk
Mangel på fisk og kamp for overlevelse
Undersøgelsen konkluderer, at fiskeriets fremtid i høj grad afhænger af politiske beslutninger, miljøindsats og evnen til at tilpasse sig nye krav.
Resultaterne danner grundlag for EU’s arbejde i 2025 med:
- Den Europæiske Havpagt
- Evaluering af EU’s fælles fiskeripolitik
Formålet er at skabe en fælles vision for et mere bæredygtigt, økonomisk stabilt og socialt ansvarligt fiskeri frem mod 2040-2050.
Fiskerforum.dk: Fremtidens kystfiskeri kræver mindre bureaukrati og mere virkelighedsnær EU-politik
Det nyligt afholdte møde i Bruxelles og resultaterne fra EU-undersøgelsen efterlader ét klart billede: Fremtidens kystfiskeri afgøres ikke alene af politiske visioner, men af, hvor tæt EU formår at knytte sin regulering til virkeligheden på havet.
Hvis EU reelt ønsker at bevare et levende kystfiskeri, må fokus være på forenkling, reel inddragelse af fiskerne og rammer, der gør bæredygtig udvikling mulig i praksis – ikke kun på papiret.
Kystfiskeriet er rygraden i mange lokalsamfund, og dets fremtid kræver politik, der understøtter både havmiljø, erhverv og generationer fremover. Det kræver mindre bureaukrati – og mere sund fornuft på bølgerne.



















