For knapt to uger siden, opdagede man en fejl i kvoterådene for sild. Det viste sig, at en fejl i konverteringen af de gamle data, havde ført til beregningerne af sildebestanden havde været alt for høj.
Nu har ICES foretaget en ny beregning, som i beregningen har et udgangspunkt for 2017, der er 14 procent lavere, end det første beregningsgrundlag.
Ændringen resulterede i et kvoteråd for 2018, der er reduceret med 30 procent i forhold til det først udmeldte.
Årsagen til den ændrede beregningsmodel, skyldes en fejl i mængdeindekset. En fejl som stammede helt tilbage fra 1988 og til 2008, under en metoderevision i 2016. Så nu er de gamle akustiske data lagt ind på ny og blevet minutiøst gennemgået, så fejlen ikke gentog sig.
Den nye gennemgang viste, at rådet som blev givet tilbage i 2016 for indeværende år og for 2017, blev opgjort med en gydebestand og en kvote som var for høj.
»Det er en betydelig nedgang, fortæller forskningsdirektør Geir Huse, og nævner at det selvfølgelig har været overordentligt vigtigt, at få tallene korrigeret så hurtigt som muligt, således de internationale kvoteforhandlinger, kunne gennemføres på et så korrekt grundlag som overhovedet muligt. Forskningsdirektøren priser sig lykkelig for, at man under arbejdet med at kvalitetssikre forskningsdataerne, havde fundet fejlen og dermed kunne rette op på den inden tallene var skredet helt ud af tabellen.
Geir Huse indrømmer, at fejlen var vanskelig at opdage, fordi få men store værdier, konsekvent blev underestimeret i togtindeksen. Hvilket efterfølgende fik stor betydning for bestandsvurderingen.