Alarmen indløb til redninsstationen fredag morgen kl. 08.41, skriver Netavisen Gribskov, der oplyser at meldingen lød på brand i de elektriske systemer samt omkring batteriarrangementet ombord på en kutter ved kajen i Gilleleje Havn.
Inden redningskøretøjet nåede frem, var besætningen ombord allerede i gang med slukningsarbejdet og havde i den anledning, fuldt kontrol over ilden. Kutteren lå til kaj, og mandskabt havde selv påbegyndt slukningen af branden ombord.
Netavisen skriver efterfølgende, at én person måtte en tur på skadestuen, til kontrol for røgforgiftning. Men han slap med skrækken og heldigvis var ingen kommet noget alvorligt til ved uheldet.
Hele aktionen var hurtigt overstået efter røgdykkere havde fået etableret ventilator til fjernelse af røgen ombord, så sigtbarheden igen blev normal. Som mandskabet ombord, slap også kutteren uden de store skader og resten af fartøjet var kun sod- og røgskadet.
Kilde: Netavisen Gribskov FiskerForum.dk