Det er de destruktive slyngelbølger (monsterbølger), der nu ifølge et dansk studie, udført af forskere fra Niels Bohr Institutet og University of Victoria, kan forudsige de ødelæggende bølger.
Slyngelbølger, har længe været anset som en sømandsmyte, der dog historisk set har forårsaget skibsforlis og mistede liv. Men med hjælp fra kunstig intelligens har forskerne udviklet en model baseret på data fra 150 bøjer rundt omkring i verden, svarende til data omkring tre milliarder bølger eller 700 års observationer.
Denne model kan forudsige ødelæggende bølger ved at analysere forbindelsen mellem bølgetoppene i to bølger og bølgernes bredde.
Professor Markus Jochum fra Niels Bohr Institutet udtaler, at kunstig intelligens har accelereret processen og muliggjort udviklingen af en model, der sparer tid, penge og liv. Forskerne mener, at resultatet vil være gavnligt for shippingindustrien, da det kan hjælpe med at designe sejlruter, der undgår områder med slyngelbølger.
Dog påpeger en anden professor Christos T. Georgakis, fra Aarhus Universitet, der ikke var involveret i studiet, at yderligere forskning er nødvendig, da vigtige parametre som vindretning og vindhastighed ikke er blevet inddraget. Han er dog enig i, at modellen kan anvendes til ruteplanlægning, men mener dog, at der stadig er udestående udfordringer med denne model.
Lidt mere teknisk hjalp den kunstige intelligens forskerne med symbolsk regression. En videnskabelig metode, som Markus Jochum forklarer med »Tycho Brahe« og »Keplers lov«.
Tycho Brahe brugte hele livet på at observere stjerner, planeter og ja, universet i sit teleskop. Han skrev alle sine observationer ned på papir, som lå i stakkevis. Han kunne ud fra sine observationer sige, hvor på stjernehimlen de forskellige planeter og stjerner er, eller hvornår han kunne se dem igen. Men en fysisk lov, der beskriver, hvordan det hele fungerer, havde han ikke.
Her kommer Johannes Kepler ind i billeder. Han fandt ud af, hvorfor man kunne se stjernerne og planeterne stå på himlen på bestemte tidspunkter. De kredser rundt om Solen i forskellige hastigheder – og ikke rundt om Jorden. I dag har Kepler fået sin egen lov. Han tog Tycho Brahes observationer – data -, og med symbolsk regression skabte han en ligning, der kunne bestemme en fysisk lov for universet.
Det er den samme symbolske regression, som forskerne i studiet har formået med slyngelbølger. Forskellen er bare, at forskerne ikke har brugt deres egne kloge hoveder til at finde en lov for bølgerne: De har brugt kunstig intelligens.