18 havforskere i opråb: Ålegræs er afgørende for et rigt liv i havet, men det redder ikke vores klima. foto: wikip

Indspark til kulstofdebatten af FiskerForum.dk

  • kl. 15:37
  • Kilde: Altinget.dk, debatindlæg, FiskerForum.dk
Foto / Video: wikip

ANNONCER

 Ålegræs er afgørende for et rigt liv i havet, men det redder ikke vores klima, sådan skriver 18 havforskere på Altingets debatside i dag fredag den 12. januar 2024. Men  de skriver videre, at ålegræs er helt afgørende for at genetablere et rigt havmiljø, og vi bør sætte fuld damp på for at få ålegræs og tang tilbage i vores kystvande. De understreger også, at man desværre ikke alene kan sælge budskabet på, at planterne (Ålegræsset) også løser klimakrisen for os.

De danske fjorde og kystnære farvande havde tidligere et rigt dække af ålegræs på havbunden, skriver forskerne i debatindlægget. Planterne voksede helt ned til 11 meters dybde langs de åbne kyster og dækkede typisk fjordbunden med bølgende, grønne undersøiske enge til fem-seks meters dybde. På stenrev voksede der meterlange tangplanter, og begge vegetationsformer husede et rigt liv af smådyr og fisk.

Stenene blev fisket op og brugt til mole- og havnebyggeri rundt om i landet, mens ålegræsengene stadig fortrænges af alt for store udledninger af næringsstoffer fra land til vores kystvande og af forstyrrelser af havbunden med trawl og andre skrabende fiskeredskaber.

Det er et faktum, at mange stenrev er forsvundet fra vores indre farvande, men omvendt er det lige så forkert, at rette beskyldningerne mod trawlfiskeriet, når det påstås at trawlet er skyld i det manglede ålegræs. Trawlfiskeriet foregår fra mellem 15 til 20 meter vand og længere ud på dybere vand, mens ålegræsset langt de fleste steder kun findes ud til ca. 11 meters dybde. Ergo påvirker bundtrawl ikke ålegræsset, da der ikke er noget overlap. DTU Aqua slår desuden fast, at i det andet fiskeri efter muslinger, hvor man bruger muslingeskraber, nærmest aldrig foregår i områder med ålegræs, da skraberen ikke fungerer her.

Trods dette så mener havforskere, som Peter Bondo Christensen, Stiig Markager m.fl. at udviklingen dramatisk har forarmet naturen i havet. Mange gode kræfter forsøger aktivt på at vende denne udvikling blandt andet ved naturgenopretningsprojekter, der etablerer nye stenrev og projekter der forsøger at få ålegræs til at vinde frem langs fjordene igen.

Fakta er, at man har fundet op til 111 procent mere ålegræs, i blandt andet Lovns Bredning. Hvilket er overraskende nyt omkring størrelsen af allerede eksisterende områder med ålegræs – I den nylige DTU Aqua-rapport, »Udvikling af nye værktøjer til overvågning af ålegræs i Natura 2000-områder,« konkluderes det, at droner kan bidrage til at overvåge store ålegræsområder ved at levere data med høj rumlig opløsning på en mere effektiv måde. Forskerne har testet droner mod den nuværende metode, der baserer sig på punktobservationer i havet. I en test i Lovns Bredning i Limfjorden fandt forskerne over 100 procent flere data om ålegræsset med droneobservationer end med punktobservationer i et 100 hektar stort område. I rapporten forklares det, »Vi har sammenlignet udbredelsen af ålegræs baseret på traditionelle metoder, hvor punktobservationer interpoleres, med droneflyvninger, der rent faktisk dækker hele området. Alt er reelt kortlagt. Og vi fandt 111 procent mere ålegræs her med droner end med de gamle metoder.«

Havforskerne skriver videre i deres debatindlæg, om det blå kulstof. Havets planter opfanger og binder kuldioxid gennem deres fotosyntese. Det gælder alle plantelignende organismer i havet – fra mikroskopiske planktonalger til havgræsser og de store tang-arter, der former enorme undersøiske skove langs mange af verdens kyster.

Når havets planter dør eller bliver spist, bliver langt størstedelen af den bundne kuldioxid igen frigivet, når planterne nedbrydes. Den resterende del af det bundne kulstof nedbrydes meget langsomt eller slet ikke, men begraves i stedet primært i havbunden. Forskerne kalder det »Blue Carbon« eller »Blåt Kulstof«.

Fakta er, at selv DTU Aqua kalder det »meget spekulativt«, at trawlfiskeriet i Danmark medvirker til, at der frigives CO2 fra havbunden. Det skyldes, at fiskeriet foregår på kontinental-soklen, hvor der er så lavvandet, at der ikke er lagret CO2 i havbunden. I 2021 blev der udgivet et studie, der konkluderede, at trawlfiskeriet bidrager til en markant CO2-udledning fordi, der angiveligt frigives CO2 fra havbunden, når den påvirkes af fiskernes trawl. Efterfølgende har studiet fået kraftig kritik, bl.a. af en professor fra Bangor University’s afdeling (Ocean Sciences and spedialise in the field of marine benthic ecology), der vurderer, at beregningerne er stærkt overdrevne, og at de ikke kan danne grundlag for et egentlig trawlforbud.

Havforskerne skriver videre, at gennem de sidste 10 til 15 år har man både nationalt og internationalt haft store forventninger til indsatser, der kan fremme den marine »Ålegræs-rejsning« samt øge begravelsen af endnu mere kulstof i kampen mod den globale opvarmning.

Kulstoffjernelse er overvurderet mener disse havforskere nu, trods tidligere erkendelse af, at det ikke kun er klodens store skove, der er i stand til at opsuge store mængder kulstof, men også de store arealer med hav-græs der også er med til at reducere mængden af kulstof i atmosfæren.

Fakta er, at Biologisk Institut på Syddansk Universitet, har deltaget i en undersøgelse, hvor de har fundet, at danske havgræs-enge i Østersøen lejrer op til 3 til 4 gange mere kulstof end eksempelvis de finske, der oftest også er placeret mere udsat langs Finlands åbne kyster.

Havforskerne kommer i debatten omkring »Blue Carbon« ind på, at de mener dette istedet er med til at fjerne fokus fra det egentlige mål: Nemlig at få reduceret udledningerne ved kilderne og Peter Bondo Christensen og Stiig Markager m.fl. skriver videre, at forskningen viser, at det er vanskeligt at måle og opgøre ålegræssets bidrag til den samlede kulstofbegravelse, fordi ålegræs-enge er dynamiske og flytter sig med tiden, mens strøm og bølger omfordeler kulstoffet og sender det ud på dybere vand.

En lang række førende danske forskere indenfor marin økologi siger derfor nu, at ålegræssets evne til permanent at begrave kulstof er meget begrænset i det store klimaregnestykke. Nye data, som er de første målinger af hastigheden for kulstofbegravelse i havbunden under danske ålegræsenge, viser, at engene årligt maksimalt begraver 0,7 procent i forhold til Danmarks årlige udledninger af kuldioxid.

Selvom de eksisterende ålegræsenge begraver en vis mængde kulstof, er det kun udvidelser af ålegræsarealet, der bidrager til at tilbageholde ekstra kulstof og dermed har en lille effekt på de danske klimamålsætninger om at begrænse kuldioxid-koncentrationen i atmosfæren.

Fakta er her, at dette »modsiges« af en ny DTU Aqua-rapport »Udvikling af nye værktøjer til overvågning af ålegræs i Natura 2000-områder«, der konkluderer at droner har fundet og konstateret signifikant større områder med ålegræs, end de tidligere punktobservationer har klarlagt.

Havforskerne kommer i deres debatindlæg i altinget.dk også ind på den usikkerhed der er ved undersøisk skovrejsning. For kan man nu få ålegræsset til at brede sig fra den nuværende dækning til et større område og dermed optage mere kulstof i vævet (biomassen). Men som de skriver, så vil en undersøisk »skovrejsning« overvejende hjælpe de første år, hvor planterne vokser op. Men de erkender samtidig, at man endnu ikke kan forudsige hvor store områder ålegræsset kan brede sig til. Tilvæksten er helt afhængig af lysforholdene ved havbunden og udledningerne af næringsstoffer fra land. Samtidig er havbundens beskaffenhed også helt afgørende for om ålegræsset kan vokse eller ej. De vurderer i deres indlæg, at der maksimalt kun vil være de optimale forhold på 1.100 kvadratkilometer havbund i danske kystvande under de nuværende forhold. Hvis disse tal holder, og at ålegræset reelt vokser frem på alle 1.100 kvadratkilometer, så vil disse kommende ålegræs-enge maksimalt binde op til 130.000 tons kulstof i biomassen. I 2022 udledte Danmark ialt 63.000.000 tons kuldioxid-ækvivalenter som klimagasser.

Derfor mener gruppen af havforskere, at man bør fjerne kuldioxid og næringsstoffer ved kilderne. Vi kan ikke belave os på, at havets planter og havgræsenge løser problemerne for os.

Altinget.dk Debat har modtaget fra følgende:

– Seniorforsker Peter Bondo Christensen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
– Professor Bo Barker Jørgensen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet
– Professor Lars Peter Nielsen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet
– Professor Emeritus Niels Peter Revsbech, Biologisk Institut, Aarhus Universitet
– Professor Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet
– Professor Erik Kristensen, Biologisk Institut, Syddansk Universitet
– Institutleder Gary Banta, Biologisk Institut, Syddansk Universitet
– Professor Karen Timmermann, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
– Seniorforsker Christian Lønborg, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
– Professor Kaj Sand-Jensen, Biologisk Institut, Københavns Universitet
– Lektor Emeritus Jens Borum; Institut for Biologi, Københavns Universitet
– Professor Stiig Markager, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
– Professor Dorte Krause-Jensen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
– Professor Peter Anton Upadhyay Stæhr, Institut for Ecoscience
– Postdoc Carmen Leiva, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
– Lektor Birgit Olesen, Institut for Biologi, Aarhus Universitet
– Professor Mogens Flindt, Biologisk Institut, Syddansk Universitet
– Professor Morten Foldager Pedersen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet

Fiskerforum.dk mener at fokus udelukkende på Landbruget og Fiskeriet skyld, med kvælstofudledninger og bundtrawl, ikke er den rigtige tilgang til det danske havmiljø’s problemer. Vi bør også rette vores opmærksomhed på andre presfaktorer der truer vores havnatur og -miljø. Vi må ikke glemme:

  • Den industrielle forureninger fra de store polske floder, som Wisla eller den tyske flod Oder, der forårsagede en miljøkatastrofe sidste år og fortsætter med at påvirke Østersøen.
  • De mere end 4.500 overløbsbygværker i hele landet, der ligger i forbindelse med rensningsanlæggene, der fungerer som overløbsventiler og ind imellem fører til større kloakoverløb til vandløb og udi de kystnære områder.
  • De ødelæggende konsekvenser af sugning efter sand og grus fra den danske havbund, som mange mener er mere skadelig end slamdumpning.
  • Den dumpning af havneslam og bundmateriale der sker, som indeholdende miljøfarlige stoffer, der bidrager til algevækst, iltsvind og skader på havets liv.
  • Den stigning der finder sted i den gennemsnitlige vandtemperatur i havet på grund af klimaændringer, der også påvirker havmiljøet, fiskene og økosystemets balance.
  • Den negative virkninger af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der utilsigtet har øget koncentrationen af skarver og sæler, hvilket truer fiskebestande og forskyder økosystemets balance.
  • Samt påvirkningen af de mange planlagte havvindmøller, ikke kun på grund af deres fysiske tilstedeværelse, men også på grund af ændringer i strømmønstre, støj og elektromagnetiske påvirkninger, som endnu ikke er tilstrækkeligt undersøgt.

For at løse disse udfordringer er det nødvendigt med dialog og saglighed for at opnå en bæredygtig forvaltning af vores havmiljø. For en bedre helhedsforståelse samt ønsket om at nå miljømålet, uden det koster fødevare-erhvervenes liv, så bør vi også indtænke en forsyningssikkerhed i disse »krigs-tider«, hvor uafhængighed af andre, kan vise sig at være rettidig omhu – tænk bare på hvilke problemer energiforsyningen har givet os (Putins gas og olie) – derfor tænk helheds-orrienteret..

Kilde: Debatindlæg for ovennævnte havforskere – krydret med FiskerForum.dk kommentarere.

Besøg os på
Seneste Nybygninger

ANNONCER