Vi er alle bekendte med i fiskeribranchen, at fiskerikontrollen er til for at sikre en langsigtet bæredygtig forvaltning af fiskeriet og det er selvfølgelig af afgørende betydning at reglerne i fiskeripolitikken efterleves.
Men når reglerne skal overholdes den ene vej, så skal de vel også med al rimelighed overholdes den anden vej. Specielt i disse Corona-tider, hvor vi alle skal passe på hinanden, ved at spritte af, holde afstand og bære mundbind m.m. At man så samtidig også burde forvente lidt medmenneskeligt hensyn i visse situationer, vidner måske i højere grad om en misforstået holdning fra en indgroet og stivsindet myndighedskultur som Fiskerikontrollen, åbenbart blottet for al menneskelig hensyn og respekt samt sund fornuft.
En prekær og lidt penibel situation opstod for fiskerne Mikkel og Mads Nilsen, efter begge brødre, der sammen fisker med trawleren A 357 »Hanne Due«, som de i fællesskab ejer med deres far, pludselig stod overfor en myndigheds meget restriktive opførsel, med en omgåelse af fartøjets Corona-reglement til følge og med en helt åbenlys mangel på god forvaltningsskik.
Manglende respekt for besætningen’s Corona-regler ombord
Torsdag middag udspillede der sig, i en ellers helt almindelig og normal kontrol-aktion på havet, en både absurd og foruroligende episode, hvor Fiskerikontrollen indgik med en meget uheldig optræden. Skipper Mikkel Nilsen bekriver selv situationen som grænseoverskridende og absolut ikke en situation der tjener forvaltningen til ros.
Han er ikke typen der bruger tid på at lufte sine frustrationer offentligt, men situationen taget i betragtning, gengiver han hændelsen her.
»I går, torsdag formiddag, er jeg på havet sammen med min lillebror Mads, hvor vi fisker med kutteren »Hanne Due«. Her bliver vi kontaktet af fiskerikontrollen, som ønsker at komme ombord på fartøjet til en rutinekontrol. En helt almindelig kontrol af redskaber og overholdelse af lovkrav, indberetning af fisk m.m.,« forklarer Mikkel.
I den forbindelse skal det nævnes, at lillebroderen Mads har en gravid kæreste i risiko-gruppen og hun er sat til at føde indenfor en lille uge. På den baggrund spøger Mads kontrollen pænt om de ikke kan vente med at udføre deres kontrol, til man er kommet i havn ved 19.00 tiden, hvor han så kan forlade skibet, uden at det griber ind kontrollens arbejde. Så kan de kontrollere samt tjekke og bruge lige så meget tid ombord som de ønsker. Men det afviser fiskeri-kontrollen katagorisk – De ønsker at udføre rutinekontrollen NU og forlanger at komme ombord med det samme.
Der er her tale om en helt almindelig rutinekontrol og ikke en kontrol, foretaget på baggrund af en mistanke om noget ulovligt eller om man har overtrådt nogen regler eller lignende.
Så brødrene prøvede efterfølgende at få fiskerikontrollen til at vente med deres besøg, så Mads kunne komme i land og derved undgå kontakt med kontrollen, når de kom ombord. Mads ville helst udgå at blive udsat for Corona-smitte, da han så i værste fald ikke kunne deltage i den forestående fødsel af sit eget barn, da han i så fald ikke kunne nå af fremskaffe en ny negativ Corona-test, som krævet ved sygehus-besøg.
Fiskerikontrollen ubøjelig og uforsonlig
Kontrollen insisterer trods dette, at man fortsat ønskede at komme ombord og forsikrede at de ikke ville udgøre nogen smitte-fare, da de ifølge eget udsagn befandt sig i en »Corona-bobbel«. Men som Mikkel også ganske rigtigt henviser til, så kan man vel dårligt garantere, at man ikke har været udsat for nogen smitte, og da slet ikke når man, som kontrollen, dagligt færdes på mange forskellige skibe og derfor udsættes for lidt af hvert – også Corona.
Det hele ender ud i, at kontrollen får lov at sende en kontrollør ombord, da en afvisning af kontrollen, givetvis kunne give endnu større problemer for besætningen på »Hanne Due«.
Medarbejderen fra Fiskerikontrollen går herefter rundt på båden og har ganske vist i første omgang handsker på, men undervejs i kontrolbesøget tager han disse af, og rører blandt andet ved rælingen og andre overflader på skibet. Det medfører hektisk aktivitet, hvor besætningen efterfølgende må spæne rundt og spritte af som gale, »for fiskekutteren er jo vores hjem og her gør vi alt for at sikre, at Corona-smitten holdes fra borde,« siger Mikkel videre, »men hvad hjælper det, når kontrollen ikke vil respektere skibets Corona-regler.«
Mikkel er derfor utilfreds og meget frustreret over kontrol-besøget i går, for som han siger, »nu går Mads, der ellers har levet i en total isolations-bobbel de sidste mange måneder, og bekymrer sig over, om han kan deltage i fødslen af sit eget barn. Det er et problem, for hvis hans kæreste går i fødsel før tid, så kan han ikke fremvise en negativ test, der lever op til kravene fra Sygehuset,« understreger Mikkel.
Derfor spørger Mikkel; »er det at udvise samfundssind? Er det at handle ud fra forsigtighedsprincipper? fra kontrollens side – Nej – det er bare ikke i orden.«
Han finder det både absurd og ligefrem tragikomisk, at samme dag som Mette Fredriksen afholder pressemøde og fortæller om Covid-19 situationen’s alvor, så oplever man at myndighederne i form af fiskerikontrollen blæser højt og flot på det, og trods en plausibel og rimelig forklaring fortsat insisterer på at gå ombord, selvom der bliver gjort opmærksom på, at Mads’s kæreste er en særligt udsat person i risikogruppen og som ovenikøbet skal føde indenfor meget kort tid. Det preller fuldstændigt af på Fiskerikontrollen.
Absurd opførsel af en myndighed, der ellers skal gå foran med et godt eksempel, om at stå sammen, passe på hinanden og tage et helt selvfølgeligt og behørigt hensyn, specielt i denne Corona-tid. Derfor kan man kun føle sympati og forståelse for brødrenes frustrationer og i ligeså høj grad, undre sig over Fiskerikontrollens mangelfulde konduite og situationsfornemmelse. Det bør kunne gøres bedre.
