Der er stort set samme mængde mikroskopiske plastikstykker i havet ved Vestgrønland som i Atlanterhavet, viser ny kortlægning af DTUs forskere.
Små stykker mikro-plastik på ca. 0,1 mm lange findes i havet ud for Nuuk. De har desværre samme størrelse som vandloppernes livret, planteplankton og er derfor nemme at forveksle for vandlopperne.
Mikroplastik af den størrelse fandt forskerholdet fra DTU Aqua, DTU Miljø, Aalborg Universitet og Grønlands Naturinstitut i deres prøver, da de som de første undersøgte havet i og omkring Godthåbsfjorden, der løber forbi Nuuk og videre ud i havet vest for Grønland.
Man fandt fuldstændigt de samme koncentrationer af mikroplast, som man tidligere har fundet andre steder i Nordatlanten. Man havde egentlig forventet langt højere koncentrationer, efter tyske forskere havde fundet større mængder mikroplastik i sne og is på de grønlandske gletchere, der løber ud i Godthåbsfjorden.
Resultatet af kortlægningen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Pollution (læs den her)
Til kortlægningen siger professor Torkel Gissel Nielsen fra DTU Aqua, »Der er plastik i fjorden. Ikke så meget som vi havde forventet efter de fund som tyske forskere havde fundet i is og sne på glecherkanten. Men det er der dog. Og det er generelt meget småt og desværre præcis lige den størrelse, som vandlopperne i området kan æde. Går det først i cyklus, så kan det køre direkte ind i fødekæderne.« Han understreger samtidig, at mængden af plastik på nuværende tidspunkt næppe vil kunne gøre væsentlig skade. Men bliver det meget værre, så kan det godt gå hen og blive et større og mere væsentligt problem.
»Vi kan også se, at der er 10.000 gange så mange alger i vandet, som der er plastik. Så hvis vandlopperne spiser det, de møder, så er der virkelig langt mellem, at de spiser en plastik-partikel, fordi der er så meget mad. Så sandsynligheden for at det kommer ind i fødekæderne og bliver flyttet rundt, er meget, meget lille,« kommer det trøstende fra Torkel Gissel Nielsen.
Pumper med filter fangede langt mere end de traditionelle net
Forskerne fra VELUX projektet MarinePlastic tog prøver fem steder langs Godthåbsfjorden, hvor de brugte specialudviklede pumper med filtre, der kunne opsamle selv de mindste stykker plastik. Men for at sammenligne tog de også prøver med den traditionelle metode, Bongonet, og det viste sig, at de traditionelle net opfangede tusind gange færre stykker plastik end pumpen. De fangede kun de stykker, der var større end 300 µm.
Nuuk er en kilden til plastikforureningen her
Forskningsskibet, der har foretaget indsamlingen af mikroplastprøverne, sejlede inde fra fjorden, hvor gletchervandet løber til og videre forbi Nuuk og ud til udmundingen i havet. Fem steder undervejs tog de prøver, og koncentrationen af plastikstykker var størst omkring Nuuk, og længere ude mod havet. Nuuk er Grønlands største by med cirka 18.000 indbyggere og de har ikke noget effektivt rensningsanlæg.
Den type plastik, de fandt mest af, var polyester, som bruges til f.eks. syntetiske stoffer og plastikflasker. Den næsthyppigste type var polyamid eller nylon, som f.eks. bruges til fiskenet.
Ligeledes fandt man, at mængden af plastik var på niveau med det, vi tidligere har fundet i Nordatlanten – cirka 1 partikel pr 10 liter vand. Og ud fra prøverne vi indsamlede, kunne vi også se, at Nuuk var den lokale kilde. Sammenlignet med målepunkterne inderst i fjorden var der forholdsvis meget plastik, især mikroplast stykker i vandet ud for Nuuk, forklarer Torkel Gissel Nielsen til slut.
MarinePlastic er et tværfagligt center for forskning i forurening med plastik i verdenshavene. Projektet samler samler danske forskere på tværs af forskningsinstitutioner og forskningsområder.
Centret er støttet af VELUX Fonden. Læs mere på projektets hjemmeside
