Det er Kystmagasinet, der har talt med den norske skipper Hans Sigvald Remøy, der har kystfartøjet »Remøybuen« og som har fået godkendt sin ansøgning om en ny båd til fiskeriet kystnært.
Den norske skipper fra Fosnavåg, der ligger Sydvest for Ålesund, vil bygge en ny 30-meter kombineret kystbåd, der bliver 29.99 meter lang og 9,50 meter bred. Skibet bliver rigget både til trawl, snurrevod og linefiskeri.
Hvilket er nyt, da det gamle alu-fartøj »Remøybuen«, der blev bygget ved Promek AS tilbage i 2001, var rigget med snurrevod, not, garn samt line.
Hvis ansøgningen går igennem, skulle byggeriet af den nye »Remøybuen« gå igang om små tre uger, fortæller Remøy til Kystmagasinet. »Det trækker lidt ud. Men vi håber at have en endelig og klar afgørelse på plads om små tre uger.« Remøy sendte sidste sommer en ansøgning om udskiftning af sit nuværende skib ud med en nybygning.
Så går det efter planen, vil nybygningen, som er designet og tegnet af West Maritime AS i Fosnavåg, blive bygget på det norske værft Vard Aukra. Med sig følger rederiets fire strukturkvoter, som er på henholdsvis 569 tons kuller, 187 tons sej samt 224 tons torsk og 15 tons makrel.