Ja – forsyningssikkerheden kan sidestilles på visse måder mellem energi og fødevare, da begge er helt afgørende for et samfunds stabilitet og trivsel.
Både energi og fødevare er fundamentale behov, der er afgørende for et lands økonomi og samfundets funktion. Manglende adgang til enten energi eller tilstrækkelige fødevarer kan have alvorlige konsekvenser for samfundet som helhed.
I et debatindlæg i Altinget.dk kommer biolog og foredragsholder Alexander Holm indirekte ind på netop disse forhold, da han kritiserer vores fiskeri- og landbrugsminister Jacob Jensen (V), for at have landet, dét som Alexander Holm kalder – en aftale der strider imod ICESs (Det Internationale Havundersøgelsesråd’s) anbefalinger.
Men der er vel derfor ICESs anbefaling, skal en tur gennem den demokratiske proces, som de 29 EU-landes fiskeri- og landbrugsministre og EU-Kommissionen udgør, så alle interessenter frit kan komme til orde og ad den vej finde det bedst mulige kompromis. Alle får lidt – ingen får det hele, syntes også at være gældende her.
Alexander Holm’s debat-indlæg i Altinget.dk præsenterer en udfordring, der er meget kompleks og som efter bedste overbevisning kræver en mere balanceret tilgang. Alexander Holm’s fokus på ICES-anbefalingerne er prisværdigt, men det er vigtigt at forstå, at biologiske hensyn ikke kan adskilles fra samfundsøkonomi og fødevareforsyning.
Så kritikken fra Alexander Holm, hvor han stiller sig yderst skeptisk overfor resultatet af vores fødevareminister Jacob Jensen’s (V) forhandlingsresultat i EU, skal ikke stå alene.
læs artiklen fra Altinget.dk her.
Fiskeriet spiller en afgørende kritisk rolle i at opretholde fødevareforsyningen. En ubetinget implementering af restriktioner på fiskeriet i overensstemmelse med biologernes anbefalinger kan skabe større problemer, især i forsyningssikkerheden. Vi må anerkende behovet for at opretholde en afbalanceret tilgang, der ikke kun adresserer de biologiske aspekter, men også tager højde for de samfundsøkonomiske og de fødevaremæssige konsekvenser.
Hvis vi følger biologernes krav om restriktive fiskeristop og lukning af bestemte områder, og gennemfører ensidige krav til landbrugets kvælstofudledninger, så risikerer vi ikke kun at skade fiskerisektoren, men også landbruget og i sidste ende fødevareindustrien. En total nedlukning af bestemte fiskeriområder kan have langtrækkende konsekvenser, fuldstændigt som kravene til landbruget, kan koste og skabe endnu større udfordringer for forsyningssikkerheden. Dette kan resultere i en ikke ønsket afhængighed af import fra tredjelande, hvilket har potentiale til at forstyrre priserne og skabe økonomisk ustabilitet samt en tvungen afhængighed. Det var lige netop det sidste vi ville undgå, som da vi skulle gøre os uafhængige af Putins gas og olie.
Det er vigtigt at respektere biologernes rådgivning, samtidig med at vi anerkender behovet for en balanceret tilgang. Det indebærer at forstå og håndtere konsekvenserne af restriktive fiskerilukninger på tværs af sektorer. En afvejet tilgang, der tager højde for både biologiske og samfundsøkonomiske faktorer og interesser er derfor afgørende for at opretholde en bæredygtig fødevareforsyning og undgå potentielle nedbrud på velfærden.
