Det skriver HvideSande.nu på deres webside, at kampen om den vestjyske egnsret, nu endeligt er afsluttet og det til Dab`sens fordel.
Der blev sukket dybt og længe i det vestjyske i foråret 2015, da Fødevarestyrelsen, som et lyn fra en klar himmel, pludseligt forbød Dabs. Årsagen til at de tørrede fisk, som i forårsmånederne altid var at se frithængende på en tøjsnor, nu ikke længere måtte handles, skulle være at de var sundhedsskadelige.
Vanvittigt forbud
Det var uhygiejnisk og fødevaremæssigt ikke iorden, at spise vindtørrede Dabs, der ifølge embedsmændene i Fødevarestyrelsen kunne være sundhedsskadelige. Derfor nedlagde man forbud mod salg af den vestjyske egnsspecialitet af de populære og saltede dabs / backuld, fremstillet af små skrubber og isinger.
HvideSande.nu skriver videre, at forbuddet fik hele Vestjylland på barrikaderne, og flere folketingspolitikere støttede da også op om dab`sen. En hundrede år gammel skik, som man i generationer havde produceret og spist, som en lokal delikatesse i det vestjyske. En delikatesse som man lokalt havde et stærkt ønske om at fortsætte med, forbud og Fødevarestyrelsen til trods.
MF Mette Borck (LA) gik forrest i kampen for Dabs
Liberal Alliances folketingspolitiker MF Mette Bock, gik i foråret aktivt ind i kampen imod det fjollede forbud mod den vestjyske tørfisk Dabs. Hun stillede blandt op ved Christiansborg med en tørresnor fyldt med dabs, i protest mod forbuddet. Se videoen med Mette Bock fra Liberal Alliance her
Nu har Fødevareministeren Eva Kjer Hansen så endeligt sørget for, at man igen må producere og sælge sine Dabs på den traditionelle måde i Vestjylland. Til glæde for mange og især for de fiskeelskende folk langs vestkysten, der nu igen kan nyde de vindtørrede salte Dabs fra tørresnoren.
En sejr for fornuften