Det er rejekongen fra Nexø, Kristian Barslund Jensen, der i Berlingske`s top 100 over Danmarks rigeste, figurerer som nummer 47 på listen, med en formue på 1,7 milliarder kroner.
Fiskeren, der oprindeligt startede med en lille jolle i Svaneke, har her 38 år efter starten med Ocean Prawns skabt en veldrevet virksomhed, som for regnskabsåret 2013 præsenterede et solidt overskud på 82,3 millioner kroner, ud af en omsætning på 633 millioner kroner. En succes som udspringer i en enkel filosofi fra Barslunds side, som skomageren bliv ved din læst, har den Bornholmske rejekonge, forstand på rejer og har her konsolideret sig, inden der er investeret i andre forretningsområder.
Fisker omkring Grønland og Canada
Hovedforretningen ligger i rejefiskeriet, som i dag tæller tre store rejetrawlere, Ocean Prawns og Ocean Tiger samt Atlantic Enterprise, der overvejende fisker i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. I sidstnævnte område, hvor Ocean Prawns har indgået en lukrativ aftale med et canadisk selskab, der sammen med en aftale med et fransk selskab, hvor man deles om EU`s reje-kvote i Grønland, udgør denne del langt størstedelen af omsætningen og indtjeningen i Ocean Prawns A/S i Nexø.
Barslunds to sønner er i dag medejere af firmaet, med hver 20 procent og som den 64 årige fiskersøn fra Svaneke, siger til Tv2 nyhederne, er hans drøm at Ocean Prawns fortsætter med at udvikle sig og bliver endnu større, så forretningen i Nexø, hvor Barslunds hjerte ligger, kan vedblive at være den magnet der tiltrækker stadigt mere arbejdskraft til det østlige Bornholm.