En ny version af Bacalao-trawlet på 88,40 meter, der på det seneste har fået tilført nogle vigtige nyskabelser, har vist gode resultater. Blandt de fiskere, der har længst erfaring med Bacalao-trawlet, er skipperne fra »Viðey«, den nyeste islandske trawler, fra rederiet i Reykjavík fiskeriselskabet Brim.
Det er derfor oplagt også at involverer skipper Jóhannes Ellert Eiríksson, bedre kendt som Elli, og skipper Kristján E. Gíslason, bedre kendt som Kiddó, i designprocessen for et nyt og meget anderledes demersalt trawl, sammen med Hampiðjans designere.
Det første Bacalao-trawl blev leveret til Samherjis frysetrawler »Baldvin Thorsteinsson« i 1992.
Dette var et »lige ud af søvejen« trawl. Et omhyggeligt designet to-panelet bundtrawl, der har fungeret usædvanligt godt på selv vanskelige fiskepladser rundt omkring Island,« forklarer Hampiðjan’s chefproducer, Vernharður Hafliðason.
Han forklarede, at man allerede for et par år siden, var begyndt at se på mulighederne af forbedringer på noget der ellers allerede i forvejen fungerede godt. Så hvem var mere oplagte til at prøve nye ideer af, end Viðey’s skippere Elli og Kiddó.
»Vi begyndte at se fremskridt for omkring et år siden, hvor vi udførte adskillige forsøg med en skalamodel i prøve-tanken hvorefter vi afprøvede en prototype om bord på Viðey,« forklarer Vernharður Hafliðason videre. »De ændringer og forbedringer, vi foretog var primært i trawlets pose, hvor vi brugte Advant-netting i stedet for den sædvanlige Magnet Green, og vi udvidede samtidig trawlets spil / åbning. Den ombyggede sektion gav os en langt bedre gennemstrømning, samt mindre slappe masker og god sortering. Som en del af designprocessen bestræbte vi os også på at minimere slidskader på trawlet. Men det, der var den helt store overraskelse for os, var hvordan posen og torsken nærmest løftede sig fri af havbunden. Ved hjælp af Advant netting gav dette os en mindre garnoverfladeareal, hvilket resulterede i lavere modstand i vandet, så Vi var nødt til at tilføje flåd for at kompensere for dette, for at opnå større og bedre spredning i trawlet, hvilket er vigtigt i et demersalt trawl. Samtidig ændrede vi skærehastighederne i vingerne og brugte også større samt mere åbne masker i de forreste sektioner,« forklarede han videre.
Elli og Kiddó er meget tilfredse med samarbejdet med Hampiðjan. »Vi har ellers brugt Bacalao-trawl, siden »Viðey« blev leveret. Efter udviklingsarbejdet har det nye trawl 20% bedre og større spredning, og vi ser nu en noget højere spil-højde på op til ca. 5 til 6 meter. Vi tilføjede en pose-sektion og foretog ændringer i skærehastighederne. Derfor er Vi kommet af med puklen i det øverste stykke bag tovet. Vi har nu brugt dette trawl kontinuerligt i tre måneder. Det fisker bare bedre end det gamle trawl, og der er hidtil ikke sket nogen skade, hvilket jo i sig selv er fantastisk,« understreger Kristján E. Gíslason.
Skipperne Elli og Kiddó var fuldstændige enige i, at det nye trawl-design skulle have Jagger-navnet, hentet fra initialerne til Hampiðjans trawldesigner Jón Ásbjörn Grétarsson, der døde i 2014, lige før sin 50-årsdag. Trawlets navn er hentet fra Jóns initialer, JAG. Jagger-navnet er praktisk, det passer til det islandske, såvel som det mindeværdige i at ære den afdøde designer, samt selvfølgelig det faktum, at det let udtales på flere forskellige sprog.