Med henvisning til meddelelsen i 2. kvartal vedrørende Iceland Seafood-aktiviteter i Storbritannien, hvor bestyrelsen sagde, at den ville revidere sin strategi i Storbritannien, har bestyrelsen nu besluttet at forlade det britiske marked.
Det skriver virksomheden i en meddelelse på sin hjemmeside
Selv siger direktør Bjarni Ármannsson fra Iceland Seafood, ved fremlæggelsen af resultatet for tredje kvartal 2022. »Den britiske forretnings præstationer har udhulet koncernens rentabilitet i et omfang, så bestyrelsen ikke længere føler, det er forsvarligt at fortsætte«.
I den forbindelse kunne Bjarni Ármannsson uddybe, at frasalget kræver en nedskrivning af goodwill på 1,6 mio. euro og en »værdiforringelse af selskabet skatteaktiv« på 1,1 mio. euro.
Investeringen og beslutningen om fusionen blev endeligt godkendt i marts måned 2020, lige inden starten på den verdensomspændende Covid-19 pandemi.
Renoveringen og igangsætningen af fiskeri-fabrikken blev meget påvirket af Covid 19 og det blev ikke bedre, da man senere også måtte handle på udfordringerne af Brexit.
Iceland Seafood har på den baggrund nu besluttet, at de forlader dette marked udfra, som de skriver, et værdiskabende perspektiv og har givet MAR-rådgivere mandat til at igangsætte processen.
Selvom Iceland Seafood i sin exit-plan har konkluderet, at den britiske virksomhed ikke længere passer strategisk til Iceland Seafood, kan andre virksomheder i branchen godt drage positiv nytte af de fremragende fabriks-faciliteter og det stærke ledelsesteam man har i Grimsby.