Det er den islandske fiskeindustri HB Grandi, der har afgivet ordre på en helt ny frysertrawler, ved et spansk værft.
Det blev således Astilleros Armon i Spanien der blev den heldige vinder af ordren, efter HB Grandi offecielt har meddelt, at deres nye frysetrawler skal bygges på Gijon-værftet i det nordlige Spanien.
Den Rolls Royce designede fabriks- og frysetrawler forventes færdigbygget i 2019, med endelig levering senere samme år.
Fartøjet vil have en samlet længde på 81 meter og en bredde på 17 meter. Kapacitet ombord når helt op på 1000 tons frosne produkter på paller i kølelasten.
HB Grandi har i øjeblikket tre fryseskibe, »Therney«, »Örfirisey« og »Höfrungur III«. Det er ikke oplyst fra rederiets side, hvor mange af de ældre skibe, nybygningen skal erstatte.
Astilleros Armon afsluttede for nylig leveringen af »Ramoen« til et rederi i Norge, med et tilsvarende Rolls-Royce-design, der demonstrerede værftets kapacitet til at bygge højt avancerede og sofistikerede fiskerfartøjer.
Det spanske værft Astilleros Armon har ligeledes specialiseret sig i byggeri af topmoderne og meget tekniske udformede havforsknings- og offshorefartøjer samt ikke mindst en 40-årig lang historik med fremstilling og byggeri af fiskerfartøjer.