Det er konklusionen i en artikel skrevet af DPPO (Danmark´s Pelagiske Producent Organisation), hvor man har sat fokus på den lille industrifisk blåhvilling, der primært fiskes på store dybder i Atlanterhavet syd for Færøerne og omkring de Britiske Øer.
Fiskeriet efter denne »lille« torskefisk også populært kaldet sortmund, (pga. den sorte mundhule) er bæredygtigt og certificeret og er derfor stemplet med det blå mærke fra MSC (Marine Stewardship Council). Den lever i stimer på dybt vand, helt ned til ca. 1000 meters dybde og kan blive op til 50 cm lang.
Blåhvillingens betydning for fiskemelsfabrikkerne er støt stigende, i takt med de mere eller mindre svingende tilførelser af specielt tobis. Tobis der i år har ladet vente på sig, pga. råkoldt vejr i foråret og deraf meget lave havtemperaturer, har været en medvirkende årsag til, at tobis-sæsonen først nu lige er kommet igang. Først efter sommeren, med sol og varme, kom rullende indover Nordeuropa, har været fornuftigt og næsten på højde med tidligere år. Men kvotebegrænsningen på blot nogle få hundrede tusinde tons for 2018, gør fiskeriet efter brisling, sperling og blåhvilling nødvendig, så tilførelserne til Fiskemelsfabrikkerne kan stabiliseres og holde produktionen igang.
Blåhvillinge-fiskeriet er ikke blot miljømæssigt bæredygtigt, skriver DPPO i deres nyhedsbrev, men også rentabelt for rederierne, der med fiskeriet også tilfører fabrikkerne samt de tilhørende samfund, arbejde og en langt bedre og større økonomi lokalt. Til både glæde og gavn for alle.
DPPO skriver videre, at i år har de pelagiske fartøjer landet 81 tusinde tons blåhvilling til en samlet værdi på 132,4 mio. kr. Til sammenligning blev der sidste år landet 61 tusinde tons blåhvilling til en værdi på 83,5 mio. kroner. Så der er tale om et fiskeri, der får større og større betydning for industrifiskerne.
