I Sønderborg har den socialdemokratisk borgmester Erik Lauritzen (S) og i Aabenraa kommune, den konservativ borgmester Jan Riber Jakobsen (K) skilt sig ud, med en udpegning af forbudszoner for trawlfiskeri og muslingeskrab i deres nærområder, forfattede i et brev til Miljø- og fødevareudvalget (MOF).
Uden involvering og deltagelse fra hverken fiskerierhvervet eller deres organisationer, henholder man sig alene og udelukkende til de grønne miljøorganisationers vildfarelser og opfattelse af hvad der er skadeligt for havmiljøet.
Ensidigt og ukritisk har man taget udgangspunkt i WWF Verdensnaturfondens og DNs Danmarks Naturfredningforenings samt andre »Bevarmigvel-organisationer’s« synspunkter, der med deres gentagne usandheder omkring havmiljøet, har forplumret hele debatten, med underlødige påstande, der kun har det overordnede formål, at få folk til lommerne og trykke på donar-knappen med de 100 kroner.
Èn af argumenterne for at gøre havområderne fra Aabenraa til Flensborg til trawl- og fiske-fri zone er, at man har brugt millioner af kroner på etablering af stenrev, der skal beskytte fiskebestanden, samtidig med at man har tilladt trawlfiskeri og muslingefiskeri i området. Selv peger Sønderborg Kommune på, at man sammen med foreningen Als Stenrev har brugt 20 millioner kroner på at lave et stenrev ud for Als. Samtidig er elleve kommuner gået sammen om et meget stort genopretningsprojekt i Lillebælt. Alligevel er det tilladt at fiske med trawl og skrabe muslinger i fjordene. »Det giver ingen mening,« siger den konservative borgmester Jan Riber Jakobsen (K) og henviser til at det har været forbudt førhen.
Men det er noget forfærdeligt sludder og populistisk ævl
Det burde de to borgmestre vide sig for gode til at kolportere, at bringe disse usandheder videre. For når man fisker demersalt efter flad- og rundfisk, så trawler man ikke over stenrev, da man risikere uoverskuelige reparationsudgifter på trawlet til flere hundrede tusinde kroner. Man trawler heller ikke kystnært, på havdybder omkring 3 meter hvor ålegræsset gror bedst. På større vanddybder end 6 meter gror ålegræsset simpelthen ikke, pga. reduceret gennemtrængning af lys i vandsøjlen. Største faktor for et dårligt vandmiljø i disse områder er fortsat den altoverskyggende tilførelse af næringsstoffer, ofte fra byerne selv og altså ikke fra fiskeriet. Tænk bare på de mange skybrud vi har oplevet, med overløb af urenset spildevand direkte ud i fjordene eller udledningen fra de mange rensningsanlæg kystnært.
Men det kunne de to borgmestre jo råde bod på, ved at stiller sig op for enden af den kommunale udledningskanal fra deres egne rensningsanlæg og drikke direkte af det »rensede vand«.
Det har man set tidligere – så det burde de to borgmestre også gøre – bare for at vise at vandet ikke fejler noget – Bon appetit.. Men det kommer ikke til at ske, for nogle af de største udledere af kvælstoffer til vores vandmiljø er netop fra byernes rensningsanlæg. Selvom byerne forsøger at dække sig ind under, at Landbruget er en større kvælstof-synder end dem selv.
Cheffiskerikonsulent Jørgen Dalskov og sektionsleder Marie Storr-Paulsen, begge fra DTU Aqua har senest været ude med en præcisering omkring tidligere påstande om overfiskeri, i det ofte meget udskældte og udhængte trawlfiskeri. Trawlfiskeriet er nu ikke længere hovedsynderen i forklaringen på, hvorfor fiskene er væk fra vores kystnære farvande. Istedet er det nu klimaforandringerne samt udledningen af næringsstoffer og det efterfølgende iltsvind det forårsager, der får skylden. En ændrede praksis omkring erhvervsfiskeriet med forbud af trawl-fiskeri, løser ikke disse udfordringer alene, siger de videre.
Samtidig er det et faktum, at de fleste fiskepladser, der er fisket på i generationer, fortsætter med at »give« store mængder fisk, trods et trawlfiskeri. Så fisken forsvinder ikke fordi der trawles.
Så de seneste trawl-fri zoner i Bælthavet (Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt) vil ikke rette op på livet i havet og på fiskebestandene. Det har DTU senest skrevet i et notat direkte til Folketinget, at »et totalt forbud mod bund-trawling ikke forventes at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle med mindre det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber også. Effekten af trawlfiskeriet på havbunden varierer meget fra område til område og i nogle områder er der slet ingen effekt på havbunden, at spore overhovedet – punktum.
Den socialdemokratiske og konservative borgmester får et skud for boven af både Bælternes Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriforening, der efter de to sønderjyske borgmestres klage til Miljø- og Fødevareudvalget (MOF), hvor borgmestrene ønsker at få indført et fiskeriforbud i fjordene omkring det Sønderjyske, for at skåne havmiljøet, nu får svar på tiltale.
Frustrationen er tydelig hos de to fiskeriformænd
De har begge fra sidelinjen måtte se de to borgmestre, udleve deres grønne ambitioner på bekostning af et helt fiskerierhverv og service-fag, dagligvare-handel, turist- og restaurationsbranche i de berørte havne. Pga. et brev forfattede af Aabenraa’s borgmester Jan Riber Jakobsen (K) samt Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), der i brevet til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (MOF) fremlagde et ønske om at få indført forbud mod trawlfiskeri og muslingeskrab i Aabenraa Fjord, Alssund, Alsfjord og Flensborg Fjord.
Både Allan Buch og Svend-Erik Andersen, fra henholdsvis Bælternes Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriforening, føler sig fuldstændigt forbigået i denne proces, hvor de henviser til, at ingen af de to borgmestre, har haft kontakt til dem. Så håbet er at få etableret en eller anden form for dialog, således fiskeriet sammen med de kommunale politikerne, kan få et samarbejde op at stå omkring havmiljøet.
For der mangler simpelthen troværdig dokumentation for deres forbud, som politikerne har fremsat ønske om. Man bør også se på andre faktorer end fiskeriet, der spiller ind når det gælder problemer med havmiljøet. De to fiskeriformænd er grundigt trætte af at blive gjort til syndere i havmiljødebatten. Det er jo ikke fiskerene, der har ødelagt havmiljøet og fået fiskene til at forsvinde, understeger de begge.
