ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) har offentliggjort sin rådgivning om fiskemuligheder i 2026 for 48 bestande af bundfisk og bundlevende fiskearter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt det Keltiske Hav, Biscayabugten og langs den Iberiske kyst. Rådgivningen er resultatet af et omfattende arbejde fra hundreder af forskere; lige fra dataindsamling i havne og til havs, til analyser i forskellige faglige arbejdsgrupper.
Udsigt til fornuftigt fiskeri i Nordsøen og Skagerrak i 2026 – men udfordringer i Kattegat
Ifølge ICES ligger de fleste fiskebestande i disse områder inden for sikre grænser, og flere af de vigtige arter, såsom kuller, hvilling, pighvar og skærising, har det godt. Derfor forventes der gode muligheder for fiskeri næste år, dog går nogle bestande lidt tilbage.
Sværere vilkår i Kattegat
I Kattegat ser det desværre mere vanskeligt ud. ICES anbefaler nulfangst af både torsk og tunge i 2026. Det skyldes bl.a. EU’s meget forsigtige tilgang i forvaltningsplanen, hvor man vil beskytte bestandene ekstra meget.
Danmarks Fiskeriforening kritiserer anbefalingen for tunge og mener, at der burde være plads til en vis fangst, hvis man fulgte normale bæredygtighedsprincipper. For torsk foreslår man dog en mindre bifangstkvote, så det blandede fiskeri fortsat kan holdes i gang.
Uenighed om rødspætte
Fiskerne er også uforstående over for ICES’ vurdering af rødspættebestanden i Nordsøen, som ICES mener er meget stor. Fiskerne anerkender, at bestanden har det godt – men mener, at ICES overdriver. Derfor opfordres politikerne til at fastsætte en mere forsigtig kvote.
Vigtige kvoter afventer
Den endelige rådgivning for torsk i Nordsøen og jomfruhummer kommer først senere på året – ligesom flere andre bestande først bliver vurderet i oktober. Først derefter forhandles de endelige fiskekvoter på plads:
- Nordsøen og Skagerrak: Kvoter fastsættes i forhandlinger mellem EU, Norge og Storbritannien.
- Kattegat: Kvoter afgøres på EU’s ministerrådsmøde i december.
Keltiske Hav
Den overordnede status for fiskebestandene i det Keltiske Hav er bekymrende. Mange bestande har i de seneste år haft lav rekruttering (få nye fisk), og trods lavere fiskeritryk gennem det seneste årti, er mange bestande i tilbagegang. Flere bestande ligger nu under det biologiske grænsepunkt (Blim).
For første gang anbefaler ICES nulfangst for kuller (haddock), efter tre år uden nævneværdig rekruttering. Der gives også nulfangstrådgivning for torsk, kuller, hvilling og sild i det Keltiske Hav. Det vil få alvorlige konsekvenser for kystsamfund og fiskere, der historisk har været afhængige af disse arter.
»Situationen i det Keltiske Hav og det Irske Hav er særligt bekymrende,« udtaler Colm Lordan, formand for ICES’ rådgivningskomité. »Flere forhold påvirker produktiviteten i området og selvom fiskeri ikke er den eneste årsag, er det den eneste faktor, vi aktivt kan styre for at give bestandene en chance for at komme sig.«
Biscayabugten og den Iberiske kyst
I Biscayabugten og langs den Iberiske kyst er udviklingen generelt positiv. Mange bestande fiskes bæredygtigt, og flere har biomasse tæt på historiske toppunkter eller over de biologiske grænseværdier.
Forsinket rådgivning
Rådgivningen for torsk i den nordlige del af kontinentalsoklen, rødspætter i Nordsøen, pighvar i Skagerrak og Kattegat samt havtaske i det Keltiske Hav og Biscayabugten er forsinket og de forventes offentliggjort til efteråret, da der kræves yderligere kvalitetssikring.
Men rådgivningen giver et vigtigt fingerpeg om fiskerimulighederne i 2026, men den endelige vurdering af og bestande afventer senere på året, hvorefter fiskekvoterne fastsættes i de endelige forhandlinger. For dansk vedkommende sker dette mellem EU, Norge og Storbritannien for Nordsøen og Skagerrak, mens Kattegat-kvoterne besluttes på EU’s ministerrådsmøde til december.
Få adgang til data
ICES’ app adviceXplorer giver adgang til rådgivningsdata, kort, bestandsvurderinger og scenarier – inkl. de seneste data fra dagens rådgivning. (se her)
Alle offentliggørelser og opdateret rådgivning kan findes online på ICES her.
