Den konklusion kan man slutte ud fra udmeldingen fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), der med deres anbefalinger for fiskeriet i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak for 2022, ligger milevidt fra fiskernes egen opfattelse af hvor mange fisk der er at fange i de pågældende områder.
Danmarks Fiskeriforening PO mener efter gårsdagens kvoteanbefaling fra ICES, at den videnskabelige rådgivning skal forbedres. Det står helt klart efter biologernes og fiskernes tal og oplevelser overhovedet ikke harmonerer – derfor er det på tide med et kritisk eftersyn, siger Fiskeriforeningen.
Formanden for Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) Svend-Erik Andersen siger i en kommentar til Fiskeritidende.dk, »Vi oplever at der er alt for stor forskel på den virkelighed, som biologerne, der udarbejder den videnskabelige rådgivning, kigger på, og det de danske fiskere oplever.«
»Det er et stort problem, som vi meget gerne vil have løst. Derfor håber vi, at vi hurtigst muligt kan tage fat på det her problem og se, om ikke vi kan gøre det bedre. Det vil nemlig være til gavn for de mange danske fiskere men også for fiskebestandene som helhed.«
Stor forskel på opfattelsen af hvor mange torsk og sej der er
Selvom det tilsyneladende går den rigtige vej med nogle af ICES anbefalinger, når det drejer sig om arterne kuller, hvilling og tunge i Kattegat og for pighvar og slethvar, så ser det anderledes dystert ud for kvoterne for sej og torsk. Dette til trods for at netop fiskerne oplever stadig flere af disse fisk på deres fangst-pladser, så har ICES alligevel sat en reduktion i udsigt på 10 procent for torsken og en reduktion på hele 24 procent på kuller.
Derimod har netop en reduktion på jomfruhummer fået DFPO´s thumbs Up – for det ligger i forlængelse af de anbefalinger Fiskeriforeningen selv har været ude med, at dette fiskeri efter hummer bør reguleres i Kattegat og Skagerrak, for at skabe en bedre balance mellem udnyttelse og beskyttelse af jomfruhummer-bestanden i disse områder.
Men det er problematisk og meget alvorligt for dansk fiskeri, når vigtige bestande som sej og torsk, risikerer at ende som såkaldte stop-arter, understreger Danmarks Fiskeriforening, og peger i den anledning på, at netop stop-arterne kan være årsagen til at et fiskeri må indstilles, hvis kvoten slipper op. Det er en overordentlig giftig cooktail, for misforholdet og de forskellige opfattelser af hvor mange fisk der findes de enkelte steder, kan i sidste ende betyde stop for al fiskeri i disse områder.
Med formandens ord, »Det er ødelæggende for fiskeriet, når den virkelighed, fiskerne oplever, ikke harmonerer med biologernes regneark. Det udstiller hvor dårlig fiskeriforvaltningen i EU er.«
»I årevis har vi kaldt på et tættere samarbejde mellem forskere og fiskere sådan, at vi kan forbedre kvaliteten af rådgivningen og blive endnu bedre til at finde den rigtige balance mellem udnyttelse og beskyttelse af bestandene. Det her er endnu et eksempel på, at der er hårdt brug for at rykke på den dagsorden,« understreger Svend-Erik Andersen. Der er brug for en bedre rådgivning.
Fiskeritidende.dk skriver videre, at DFPO tidligere på året fremlagde udspillet »Danskernes Fiskere – kursen mod en fælles fremtid«, hvor netop ét af forslagene gik på at forbedre den biologiske rådgivning gennem øget brug af realtids-data. Ved at bruge disse data kan man tegne et helt præcist og meget nøjagtigt billede af, hvordan en bestand har det på et givent tidspunkt, og derved sikre, at både biologer og fiskere forholder sig til den samme virkelighed.
I forlængelse til dette har DFPO indledt et samarbejde med fiske-organisationerne både i Storbritannien og i Norge for at forbedre grundlaget for ICES’s rådgivning, ligesom fiskerierhvervet også samarbejder med DTU Aqua, for også den vej rundt, at forbedre grundlaget for ICES’s rådgivning.
