NGO’er og miljøorganisationerne samt deres medløbere, har ellers gennem årene forsøgt og nærmest som en refleks, fået presset ordet »overfiskeri« ind i alle sætninger, når talen er faldet på det europæiske erhvervsfiskeri. Trods fiskernes overholdelse af kvoter, regler og forordninger samt deres tilslutning til MSC certificerede fiskeriordninger, skydes der alligevel med skarpt på de europæiske fiskerne, som betegnes som både uansvarlige og ubetænksomme i deres fiskeri. Men den tid er ovre nu.
For ICES Havforskningsråd (International Council for the Exploration of the Sea) har netop landet en rapport, der helt tydeligt gendriver miljøorganisationernes usande påstande og urigtige udsagn om overfiskeri. Det skriver repræsentanter for både »The Shetland Fishermen’s Association« (SFA) og »The Shetland Fish Producers’ Organisation« (SFPO).
For Hvidfiskebestanden i de skotske farvande, er blevet fordoblet i løbet af de sidste 20 år og ligger nu på et rekordhøjt niveau, ifølge en data-analyse fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES).
Samtidig er mængden af fisk der fanges (fiske-dødeligheden) faldet markant.
ICES rapporten har øjeblikket fået SFA-chefen Simon Collins til at opfordre de skotske og britiske embedsmænd og ministre, til at sige fra overfor de vildledende og ukorrekte kampagner, som flere NGO’er og miljøfolk til stadighed fremturer med. Kampagner som vedholdende fordrejer billedet af det europæiske fiskeri, så fuldstændigt, så meningmand hverken ved ud eller ind og hvad der er op eller ned i dette.
Analysen viser, at med uundgåelige udsving er de samlede gydebestands-biomasser (SSB) for de vigtigste hvidfiskbestande, er de steget siden begyndelsen af 2000’erne, hvor nogle bestande er steget langt mere end andre.
I mellemtiden er den gennemsnitlige fiskeridødelighed for disse bestande også mere end halveret i samme periode og er for nuværende på sit laveste niveau nogensinde.
»Der er flere fisk i havet end nogensinde, og vores fiskefartøjer, der er kvoteunderlagte, fanger mindre end de nogensinde tidligere. Det hænger bare ikke sammen, og alligevel samt på trods af dette, så får man indtrykket af, når man lytter til Miljø-NGO’erne, at der er krise i fiskeriet med et betragteligt overfiskeri blandet med betydelige klimaforandringer.
Men sandheden er den enkle, at alle sektorer indenfor fiskeriet og branchen, bør bestræbe sig på, at reducere påvirkningen af miljøet og klimaet, til det mindst mulige. Men Fiskeriet og Fiskebranchen er, også på dette område, allerede nået utroligt langt og er efter Simon Collins mening, i dag en både klimavenlig og klimasmart branche og industri. Hvilket nu også bekræftes af ICES’s rapporten, der med data og analyser, viser en fremgang i hvidfiskebestanden siden år 2000, til det nuværende rekordhøje niveau.
Så når snakken går om overfiskeri i dansk og europæisk fiskeri, så har det ikke hold i virkeligheden og må nu istedet betragtes som »Fake News«, fra NOG’ernes og miljøorganisationernes side.