Det er uholdbart og det skaber utryghed på de store nordjyske havne, som Hirtshals Havn og Skagen Havn, at der mangler redningsbåde.
Mens alle nordjyder kan føle sig nogenlunde trygge ved, at når uheldet er ude, så er hjælpen oftest nærmest eller i det mindste meget tæt på – det kan man ikke just sige om de Nordjyske fiskere. De føler sig både frustreret og usikre efter, endnu en redningsbåd er taget ud af driften – til reparation – det er nu også sket i Hirtshals.
Så nu er redningsbådene taget ud af drift, i både Skagen og Hirtshals. »Det stiller os væsentligt dårligere,« understreger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby samt Kreds Nord i Danmarks Fiskeriforening. Han peger på, at man ville heller ikke placere ambulancer så langt væk, som tilfældet er med redningsbådene for fiskerne i både Skagen og Hirtshals. Den lokale fiskeriformand, mener det simpelthen er dårligt planlagt.
Er uheldet ude til søs i Skagerrak, så skal enten redningsbåden fra Thyborøn eller Strandby afsted. Og kan de nå ud i tide, med den afstand der nu pludseligt er blevet.
Det er kun to dage siden, at båden i Hirtshals blev taget ud, men det var i november måned sidste år, at redningsbåden i Skagen blev taget ud af drift og sendt på værft.
Bådene har nu nået en betragtelig alder for en redningsbåd og er nu kommet i reparationsalderen – fuldstændigt som os mennesker, der heller ikke holder evigt. Det skulle man ellers tro, at forsvaret, der står for nyindkøb af redningsbådene, er overbeviste om. For de sidste mange år, har man jævnligt hørt, at nu skete det – nu skulle de udskiftes – men ingenting sker.
»Begge både er gamle, og der er udfordringer med at få blandt andet reservedele,« fortæller lokalformand i Hirtshals, Niels Kr. Nielsen og han forklarer videre, at det er meget uhensigtsmæssigt, at vi ikke har nogle redningsbåde. Vi har rigtig, rigtig mange fartøjer i Skagerak lige nu,« understreger Niels Kr. Nielsen, der har ringet rundt til kollegaer og taget fat i politikere, for at råbe vagt i gevær.
For der er et behov fortæller Niels Kr. Nielsen, som henviser til et episode for blot fjorten dage siden, da redningsbåden var i aktion i forbindelse med et forlis i Skagerrak. En nedsejling der kunne være endt galt, hvis ikke redningstjenesten, sammen med en anden kutter havde reageret prompte og fået de to søfolk bragt i sikkerhed. Inden deres fartøj gik til bunds.
»Vi kan jo frygte, at vi ikke engang har kapacitet til at redde én enkelt mand i nød,« kommer det spagfærdigt fra Niels Kr. Nilsen, der er Fiskeriforeningens formand i Hirtshals.
Risikoen for en ny skibsulykke bekymrer både Niels Kr. Nilsen fra Hirtshals og Claus Hjørne Pedersen fra Skagen, for de medgiver begge, at det er ikke mindre end forfærdeligt, for de ligger hvileløst hen, uden at kunne finde søvnens hvile, når situationen for Redningsstationerne er som den er, for tiden.