Danmarks Fiskeriforening og FiskeriTidende.dk har udgivet en pjece, der på jævnt dansk forklarer almindelige mennesker hvad trawlfiskeri dækker over og pjecen kommer da også ind på, at en overvejende del af de fisk der landes i dansk fiskeri, netop landes af en trawler, hvor fisken ovenikøbet er fisket bæredygtigt med blåstempling fra MSC (Marine Stewardship Council) .
Fiskeri er et vidt begreb, der kan indeholde mange forskellige elementer og rumme forskellige metoder samt have forskellige formål. Der er lige fra den gamle mand i robåden, der søger fred og ro, og som er tilfreds med at få en lille fisk med hjem og over til det er det store, komplicerede erhvervsfiskeri, som er tynget af kvoter, investeringer og krav om rentabilitet.
Dette til trods, handler det stadig om fiskeri. I den tilgængelige litteratur om fangstmetoder er der tradition for at opdele fangstmetoderne i to hovedgrupper: Den aktive og den passive metode. Den aktive, dynamiske metode er karakteriseret ved, at fangstredskabet er i bevægelse under fiskeriet, nu om dage trukket ved hjælp af skibenes maskinkraft. Den passive, statiske metode er karakteriseret ved, at fangstredskabet er faststående eller flydende på samme sted under fiskeriet.
De aktive, dynamiske metoder
Det er hovedsageligt erhvervsfiskerne, der benytter disse fangstmetoder. Skibene og deres udstyr kræver betragtelige investeringer, og selve fangstredskaberne kan hurtigt koste meget store summer.
Trawlets påvirkning af havmiljøet og biodiversitet afhænger både af redskabets udformning, havdybden og hvilken type havbund, som der fiskes på, eksempelvis om fiskeriet sker på mudder- eller sandbund.
Ligeledes udvikles der hele tiden nye skånsomme redskaber, der kan sikre at trawlets effekt på havet, miljøet og havbunden bliver minimeret.
Få øget faktuel forståelse for, hvordan trawl påvirker havbunden og biodiversiteten, ved at følge nedenforstående link.