Værftet fik prisen for »Årets Danske Skib 2016« ved den internationale Maritime Messe »Danish Maritime Fair«, der netop i disse dage afholdes i København.
Det var rosende ord fra komiteen bag, som fremhævede Hvide Sande Shipyard, som et godt eksempel på, at Danske Værfter fortsat kan gøre sig gældende i fremstillingen af teknisk avancerede, moderne og innovative fartøjer.
Prisen blev hæftet på Den Norske Kystverkets nybygning »OV Bøkfjord«, der er et dansk fremstillet innovativt og supermoderne hybridfartøj.
Fartøjet forlod i sidste måned det vestjyske Værft i Hvide Sande, med kurs mod Nord Norge, hvor den fremover skal servicere sø-afmærkninger, bøjer og fyr samt være behjælpelige med miljøassistance ved olieudslip.
Prisen »Årets Danske Skib« er indstiftet af Media Gruppen Maritime Danmark og det er kun trejde gang prisen uddeles.