Lidt nostalgisk, så har Hvide Sande Havn i de sidste par dage haft besøg af et mindre fragtskib »Saturn«. En coaster der sejler i kystfart akkurat som i 1970´erne, da fragtmarkedet med anløb af skibe var på sit højeste, dengang begunstiget af de meget lempelige skattevilkår omkring skibsanparter.
I denne periode var det overvejende mindre fragtskibe som traditionelt sejlede i Nord– og Østersøfart, og som i en årerække fra 1970’erne og frem voksede eksplosivt og havde i perioden frem godt fat i fragtmarkede. Men coastere under dansk flag er desværre en uddøende race og er nu langsomt ved at forsvinde helt. De mindre enheder under 700 tons lastevne er stort set væk og de lidt større coastere er ligeledes ved at forsvinde ud af det danske skibsregister.
En epoke der er ved at rinde ud, men som så meget mere skal nydes, når et velholdt og velsejlende coaster som »Saturn« på 54 meter og godt 9 meter i bredden lægger til kaj. En coaster som i 1966 blev bygget på det hollandske værft i Foxhol, NV Scheepswerf Voorultgang Gebr. Suurmeljer. Coasteren ejes i dag af M/S Saturn Nørresundby Aps med Jens Nørgaard Nielsen bag roret, som vel nok også er Danmarks sidste selvstændige skipper og ejer af en coaster. De øvrige tilbageværende coastere er rederi-ejet.
Henover weekenden har Jens Nørgaard Nielsen med »Saturn«, gjort klar til losning af én af de to trafo’er, på henholdsvis 120 tons og 290 tons, der er ombord på den rød- og hvidmalede danske coaster »Saturn«.
Den ene trafo skal Krangården fra Holstebro løfte fra det danske fragtskib, der ligger til kaj ved Vestkajen i Hvide Sande Havn,over på en 72 hjul store blokvogn fra Torben Rafn i Sommersted. Herfra skal den køre mod Mariager, hvor den lige inden skal omlæsses over på et mindre vogntog, som så skal fragte den videre til et sted tæt ved Mariager.
Coasterens 54 år gamle historie»Saturn« blev i 1966 søsat som »Wilma Frank« af et tyske rederi og siden solgt til skibsmæglerne i Frederikssund der navngav skibet »Durostar«, hvorefter Aage Folmer Grube og Jørgen Hastholm Grube fra Marstal i oktober måned 1988, overtog coasteren og navngav den »Dorca«. Senere blev skibet ved Søby Værft på Ærø overdraget til far og søn, Poul og Jens Nørgaard Nielsen. Sammen sejlede det indtil 2002 hvor Jens efter faderen’s 70 års fødselsdag, overtog skibet fuldt ud. Siden har den nu 55-årige Kaptajn og eneejer, stået alene på broen.
Som tredje generation af sejlende fragtfolk fra Fur, har Jens Nørgaard Nielsen arvet saltvandet i årene, efter farfaren Aksel Nørgaard Nielsen og sin far Poul Nørgaard Nielsen. Med et smil forklarer han, at man dengang på Fur egentlig kun havde to valg i livet, enten at blive boende og blive bondemand, eller stå til søs. Mange har i årenes løb fulgt Jens Nørgaard Nielsen’s eksempel og stået til søs fra den lille Limfjords Ø. Et liv på havet, der som bølgerne også har givet søgang. Han har som de fleste også oplevet at tiderne har skiftet og at fragtmarkedet i dag, er mere presset end tidligere. Dog har den jyske skipper været tro mod sin besætning og skib, der har ikke været hverken korn og foderstoffer eller sten og grus indover båden. Det har udelukkende været til styk-gods, som »Saturn« til gengæld har sejlet Europa tyndt med.
Korte og længere ture med »Saturn«
Specielt en fragt-tur til Nord-Italien for små 10 år siden, ligger stadig i hukommelsen, som én af de bedste ture for besætning og »Saturn« til dato. Her skulle 2 skibsmotorer fragtes fra Rotterdam i Holland til en nybygget færge ved et værft tæt på Venedig i Adriaterhavet. En tur der tog næsten 14 dage at gennemføre. Overraskende for nogle, men da man nåede Gibraltar på den spanske sydkyst, var man således kun halvvejs på turen fra Holland. Men som i alle andre fragt-opgaver, udført af M/S Saturn Nørresundby, klappede og fungerede det hele på turen helt upåklageligt og til alles store tilfredshed. Det var en sværgodstransport til søs, der som sædvanligt blev løst minutiøst og punktligt, som i enhver anden opgave, som »Saturn« har taget på sig. Sidst har der været i hundredevis af opgaver af forskellig art. Også kortere ture til blandt andet Dublin I Irland, hvor området, specielt om efteråret er kendt for sine mange lavtryk og meget ustabile vejr. Trods kulingvind og høj sø, så er også disse fragt-opgaverne altid blevet løst til alles tilfredshed. En opgaveløsning som også skibets skibsmægler Nørresundby Shipping har brugt i sin markedsførring af Coasteren »Saturn«.
International besætning
Der tales engelsk ombord på »Saturn«, for besætningen kommer fra flere Verdensdele. En enkelt russer og en polak, samt en filippiner udgør den daglig besætning sammen med den danske skipper Jens Nørgaard Nielsen. En besætning der går til hånde med alle forhåndværende opgaver, skiftende fra løbende vedligehold af skibet, til særlige opgaver som reparation, svejsning og sandblæsning m.m., ting som skibet med sine ca. 200 rejsedage om året, alligevel får gennemført mens der sejles i og mellem fragtopgaverne.
Ét godt og fremragende eksempel på, at den løbende vedligholdelse af skibet kan betale sig, er skibets hovedmotor, der er en MWM (Motorenwerke Mannheim AG) en motor på 405 KW, med et meget lavt omdrejningstal på kun 450 Rpm, der udover en rimelig jævn gang også giver en støjsvag motor. En hoved-motor der har siddet i skibet, siden fartøjet blev bygget tilbage i 1966. Imponerende og helt fantastisk har motoren driftet skibet upåklageligt i de mange år.
Det frie liv på søen, med en økonomisk uafhængig situation, hvor hver en skue er betalt ombord, kan skipper og ejer af »Saturn« også tillade sig at nyde sin beskæftigelse og sit erhverv. For år tilbage var en udskiftning af hele skibet ellers på tale, men efter flere udregninger og adskillige hovedbrud senere, blev beslutningen en anden, for man skulle også tage hensyn til en besætning der udover Jens selv, bestod af en ekstra kaptajn og styrmand, som iøvrigt begge stod overfor en pensionering. Derfor valgte Jens Nielsen istedet, at satse på én besætning og sig selv som skipper ombord. Efterfølgende har det vist sig, at det trods de lidt færre dage på søen og et betydeligt færre antal ansatte ombord, så er bundlinjeresultatet forblevet stabilt og nogenlunde på samme niveau alle årene siden.
Den dyrebare fritid med familien
En fritid, der også skal være plads til, når man som Jens både er gift og har 3 børn. Arbejdsliv og fritidsliv er nu bedre og mere foreneligt med erhvervet. Et arbejdsliv, der iøvrigt efter Jens’s mening, stopper den dag »Saturn« endeligt må give op overfor myndighedskravene og sin egen alder. En alder som hastigt nærmere sig de 60 år, med fragt- og stykgodsopgaver til søs overvejende i det Nordlige Europa.
Indtil den dag, skal man dog ikke snyde sig selv for synet og oplevelsen af den gode gamle coaster, »Saturn«, som velholdt og på fornem vis repræsenterer en desværre uddøende fragtform til søs, som i dag overtages af de lidt større fragtskibe.
Du kan følge Coasteren »Saturn« på facebook her
God vind fremover fra FiskerForum.dk