Et slogan, der på tilsvarende vis den danske kampagne, »Fisk er der ingen ben i«, skulle få folk til at spise mere fisk og skaldyr. I Danmark var det dengang skuespillerne Kirsten Lehfeldt og Niels Olsen, der som Minna og Gunnar, slog et slag for mere fisk på de danske middagsborde, med en god fiskeret og Gunnar’s legendariske og nærmest ikoniske bemærkning – »Det er da ikk’ så ringe endda«.
Nordmændene havde istedet valgt den mere direkte opfordring, »Spis fisk – bliv frisk«. Men som i Danmark blev opfordringen heller ikke fulgt i Norge. Dette spørgsmål rejser nogle norske forfatterne i en kronik, efter at Nordisk Ministerråd har præsenteret sine opdaterede kostråd, det skriver Kystmagasinet.no
Mens verden nyder millioner af måltider med norske fisk og skaldyr hver dag, går varestrømmen lige forbi de norske forbrugere. De påpeger, at fisk og skaldyr har et langt mindre klimaaftryk end europæisk oksekød.
Politikere bør opfordre til at nå målene for forbrug af fisk og skaldyr, der er i tråd med kostrådene, som anbefaler mindst 300-500 gram fisk ugentligt, hvoraf 200 gram skal være fed fisk som sild, makrel eller laks.
Forskere har gentagne gange understreget, at øget forbrug af fisk og skaldyr er essentielt for at løse både de miljø-mæssige, kost-relaterede og sociale udfordringer i verden.
Fødevaresystemer står for en tredjedel af verdens drivhusgas-emissioner, men kun en lille del kommer fra havet. En undersøgelse viser, at 65 procent af den norske befolkning gerne vil spise mere fisk og skaldyr. (tallene svarer nogenlunde til de danske tal, som er 49 procent der ønsker at spise mere fisk).
Forbruget af fisk og skaldyr i både Norge og Danmark har dog været lavere end myndighedernes mål, da prisen er steget i forhold til kød, hvilket har ført til øget kødforbrug.
De norske forfattere mener, at politikerne bør prioritere tiltag, der støtter kostrådene, herunder de ernæringsmæssige hensyn ved offentlige indkøb, gratis skolemad og bedre uddannelse i og omkring skaldyr i mad- og sundhedsfagene. De opfordrer til at lære at spise de produkter der fanges lige uden for egen »hoveddør« og retter i den forbindelse opmærksomheden mod de norske og for den sags skyld også de danske fiske- og skaldyrs-delikatesser. At øge antallet og mængden af lokalt fanget fisk og skaldyr på tallerknen derhjemme, vil ikke kun gavne klimaet, men også øge folkesundheden og gavne både Norges og Danmarks status som store fiske- og skaldyrsnationer.