9 hollandske fartøjer landede hesterejefangster i Hvide Sande.- deriblandt ZK 92 Josiena Lisa.
Den 32-årige skipper Michiel Broere landede fredag morgen 5 tons hesterejer, som skulle fragtes til den lokale auktion i Holland, Zoutlamp Auktion.
”Vi har fanget 5 tons rejer på ca. 4,5 dage,” siger Michiel på gebrokken dansk, efter at have fisket fra Thyborøn for ca. 9 år siden på fartøjet ZK Klazina. Michiel og hans makker regner med at få mellem 2-2,30 € pr. kilo, hvilket han ligesom sine danske kollegaer i hesterejeindustrien, mener er for lavt. ”Prisniveauet burde ligge på omkring 3-3,50 € pr. kilo med dagens udgifter til brændstof.” siger Michiel Broere, og pointerer efterfølgende at hesterejeflåden nok også er for stor med ca. 300 hollandske og 300 tyske rejebåde. – hvilket giver et større udbud af rejer, end hvad efterspørgselen lyder på, og på den måde er med til at fastsætte den lave kilopris.
ZK 92 Josiena Lisa fisker normalt langs den hollandske og tyske kyst, men de kolde temperaturer har ført rejen længere op i Nordsøen, da vanddybdeforholdene på 20-30 meter passer rejen bedre under disse vejrforhold.
Michiel Broere losede rejerne direkte over i en lastbil, som fragtede fangsten til Holland, og begyndte derefter klargøring til en ny rejse senere fredag.