Mens vores vindbranche for havmøller nærmest stormer frem, men en kraftigt medvind i ryggen på det sidste, så har den manglende infrastruktur på kabelnettet, der skal fragte strømmen rundt til de danske forbrugere og til de udenlandske aftagere, så er Energinet igang med valg af partnerskaber, der skal leverer nøglefærdige højspændigs-stationer.
Det skriver Energinet på deres hjemmeside
Man har fra Energinets side, nu snævret feltet ind fra 11 til 4 konkrete tilbudsgivere i en såkaldt præ-kvalifikation om et 8-årigt strategisk partnerskab til en samlet ud-budssum på ca. 4,5 mia. danske kr.
Partnerskabet skal være med til at sikre etableringen af den nødvendige el-infrastruktur i Danmark
Det går ud på, at Energinet får leveret nøglefærdige højspændingsstationer via et tæt samarbejde med markedet, så Danmark kommer i mål med sine store ambitioner for den grønne omstilling.
De 4 prækvalificerede virksomheder er:
- Siemens Energy A/S
- Linxon Sweden AB
- Hitachi Energy Denmark A/S
- Grid Solutions DENMARK, BRANCH OF Grid Solutions SAS Frankrig sammen med Enprom Sp. z o.o.
Til det siger direktør i Energinet Eltrasmission, Henrik Riis, »Danmark skal på bare otte år firedoble strømproduktionen fra vindmøller og solceller rundt om i landet. Samtidig udskifter vi vores benzinbiler med elbiler som aldrig før, og husholdninger, virksomheder og fjernvarmeselskaber opstiller varmepumper. Der vil i fremtiden blive så stor efterspørgsel på strøm, og det kræver et velfungerende transmissionssystem. Der skal laves mange nye anlæg, og Energinet har en stor anlægsmasse, der skal renoveres i de kommende år«, siger direktør i Energinet Eltransmission.
»Vi får derfor brug for at danne tætte og strategiske partnerskaber med markedet, for at vi i fællesskab kan løfte den store opgave. Jeg er meget glad for, at så mange virksomheder har vist interesse i vores turnkey udbud. Det lover godt for vores ambition om at skalere vores anlægsaktiviteter, så Danmark kan komme i mål i 2030 med sine ambitiøse mål for den grønne omstilling,«, siger Henrik Riis.
Næste skridt i processen er at modtage tilbud fra de prækvalificerede virksomheder i december 2022.
Senere i oktober offentliggør Energinet et tilsvarende udbud om partnerskaber på kabelområdet, og den samlede volumen for stations- og kabelområdet vil være på ca. 10 mia. kr.