DTU Aqua var i sidste uge vært for det 22. Havforskermøde på DTU, der var en ubetinget succes, med en fuldt booket konference med over 400 tilmeldte og et program, der bugnede af forskellige emner. Debatindlæg ligefra iltsvind og pressede økosystemer over stormflod til trawlteknologi m.m.
Havforskermødet fandt sted fra tirsdag den 23. til og med torsdag den 25. januar. Det var tre dage med »alt godt fra havet«, ifølge Karen Edelvang, der er sektionsleder og DTU Aquas ansvarlige tovholder for Havforskermødet.
Den imponerende store opbakning til årets havforskermøde, skyldes nok det faktum, at havforskere mener det alvorligt, når havet lider under klima- og miljøpåvirkningerne. »Det er vigtigt, at vi deler viden og taler om, hvad der kan gøres. Det er sådan lidt maritimt sagt »alle kvinder og mænd på dæk«, forklarede Karen Edelvangs i sin indledning til Havforskermødet.
»Men hvorfor det er så vigtigt at få alle mænd og kvinder på dæk for denne sag,« spørger Karen Edelvang sig selv retorisk: »Der er en lang tradition for havforskermøder. Det har igennem årene været et unikt forum, hvor både forskere, studerende, teknikere, laboranter og beslutningstagere, der her, under uformelle former, har kunnet mødes og dele deres fælles passion for havet.«
Havet er kommet højt op på den politiske agenda
Mødelederen Karen Edelvang peger selv på, at når der er så mange deltagere i år, så afspejler det også, at med FN’s Havets årti 2021-30 og den danske Hav-plan, så er havet også kommet meget højt op på den politiske agenda.
Siden Karen Edelvang var på sit første Havforskermøde i januar 1992 i Århus, har Havforskermøderne været holdt på alle landets universiteter.
Da Karen Edelvang havde sagt velkommen og indskærpet en række praktiske ting for deltagerne, skød institutdirektør på DTU Aqua, Fritz Köster konferencedagene i gang med en tale, hvor han lagde vægt på vigtigheden af, at vi fortsat forsker i Nordatlanten.
Danmark får i 2026/2027 et nyt forskningsskib, »Dana V«, mens både Færøerne og Grønland allerede sidste år indviede deres nye skibe »Jakup Sverri« og »Tarajoq«. Det vil styrke samarbejdet i havforskningen både i Danmark samt på Færøerne og Grønland.
Abstract Book
Det årlige Havforskermøde præsenterede den brede palette af forskning i livet i havet, havmiljø, observationsteknologi til havet, vandmiljø og meget mere. Ud over keynote speakers og diverse oplæg var der videnskabelige posters, hvor man kunne fordybe sig i alle de havforskningsprojekter, der er i gang rundt omkring på landets havforskningsinstitutioner.
FN har udnævnt perioden 2021-30 til Havets årti. Som havforskere arbejder man til dagligt med bæredygtighed – ikke mindst SDG14 »Liver under havet«.
De fem keynotes var nøje udvalgt til at dække de emner, der i disse år er i fokus i befolkningen, i medierne og hos forskerne. Det skal sikre at den rigtige viden er tilgængelig til at møde de udfordringer, man oplever såsom:
- Næringsstofbelastning
- Stormfloder
- Havspejlsstigning
- Klimaforandringer
- Bundtrawling på havbunden.
Endelig blev der tager et kig tilbage i geologien for at se, om man kunne lære noget om vores fremtid ved at se på fortidens klimavariationer.
Af særlig interesse for fiskeriet, så havde man et indlæg omkring bundtrawls påvirkning og dets konsekvenser for biodiversiteten i havet.
Professor emeritus Henrik Gislason fra DTU præsenterede et indlæg om »Effekten af bundtrawl på bentisk diversitet«, der undersøger konsekvenserne af bundtrawl på biodiversiteten i havet. Dette var et aktuelt emne, da nyere estimater antyder, at dansk fiskeri årligt påvirker mere end en fjerdedel af havbunden i den danske EØZ.
I foredraget blev der samtidig diskuteret kendte og ukendte aspekter ved virkningerne af bundtrawl på marine bunddyr, herunder følsomheden af forskellige arter samt udfordringerne ved prøveudtagning samt tilgange til at modellere effekterne. Der blev fokuseret på de unikke muligheder, som prøver indsamlet af C. G. Johs. Petersen i Kattegat i 1880’erne gav, da de blev taget inden starten af bundtrawlsfiskeriets indførelse. Samtidig diskuteres tilstrækkeligheden af det nuværende overvågnings-system.
Konklusionen var, at der stadig mangler information omkring redskabernes indtrængningsdybder og udtømningshastigheder af bunddyr i de vigtigste fiskerier og habitater. Der blev derfor anbefalet, at udvide overvågningssystemet for at inkludere sårbare epibenthos (flora og fauna på havbunden) og særligt følsomme habitater. Dette understregede blot behovet for yderligere forskning for at forstå de komplekse påvirkninger af forskellige trawlfiskerier, har på havbunden.