Emnet er højaktuelt, da Folketinget tirsdag afholdt eksperthøring, netop om havdambrug i Danmark og om hvorvidt det skal gøres lettere at etablere disse i vores farvande.
I ministeren Esben Lunde Larsens indlæg på mødet, blev formålet med lovforslaget begrundet med mulighed for vækst i den danske havbrugsproduktion. Ministeren påpegede at akvakultur er et betydeligt vækstområde på verdensplan og Danmark har alle forudsætninger for at være en del af det marked.
Fødevareministeren forklarede videre, at en øgning af havbrugsproduktionen idag overvejende hindres af brugenes udledning af både kvælstof og fosfor til havmiljøet.
Derfor omhandler lovforslaget en ændring i miljøbeskyttelsesloven og skaber hjemmel til at udstede regler, som gør det muligt at godkende havdambrug.
Korrekt opførte havbrug bør ikke være noget problem
Enkeltstående uheld, som det store udslip af 250 tons fisk sidste år, pga. en påsejling af et havdambrug og Fredericia katastrofens udslip af 4000 tons kvælstof, som efterfølgende lagde Båring vig øde, mener formanden Allan Buch for Bælternes Fiskeriforening ikke skal have indflydelse på om vi skal have flere havdambrug eller ej. Korrekt opførte havbrug kan ikke ødelægge det for erhvervsfiskerne.
Forklaringen er ifølge Allan Buch den enkele, »tidligere brugte man i dambrug omkring fem kilo foder for at få ét kilo fisk. I dag bruger man noget mindre, nemlig omkring et kilo foder for at få et kilo fisk, så fiskene optager det meste. Så hvis man opdrætter 100 ton fisk, så kommer der jo også noget ud. Men det skal være meget store havbrug, hvis vi skal se store konsekvenser af det,« mener Allan Buch der overfor JydskeVestkysten samtidig gør opmærksom på, at opdrættet fisk ikke er fisk der lever naturligt i Danmark, De kan ikke formere sig. Største problem her, er hvis fisken undslipper et havbrug, og efterfølgende trækker op i åerne, hvor de bliver en konkurent til åernes faste arter, hvor kampen om føde bliver det største problem.
Andre mener at havbrug er en direkte trussel mod fiskene i de danske farvande
Anders Koed, der er seniorforsker og vicedirektør for DTU Aqua, mener modsat at risikoen for de danske fisk er forhøjet, specielt ved etablering af nye havbrug ud for Djurslands kyster i Kattegat.
Overfor DR nyhederne bekymrer seniorforskeren fra DTU, sig mere om parasitter i vandmiljøet, hvor specielt problemet med lakselus kan opstå, hvis man lægger havbruget i områder, der har tilstrækkelig høj saltholdighed til at lakselusen trives.
Han påpeger videre at lakselus også i Kattegat er en naturligt forekommende parasit. En parasit der lever på laks og gerne i vand med et saltindhold på mellem 20 til 25 promille, fuldstændigt som man ser det i Kattegat.
Anders Koed forklarer dog videre, at problemet med lakselus i de danske havbrug, nærmest er ikke eksisterende, da de fleste brug ligger i de indre farvande kystnært med mindre saltholdighed.
Men flere havbrug og flere laks, vil helt givet efter seniorforskeres mening uværgeligt give flere lakselus og øget udgifter for dambrugsejerne til at bekæmpe dem. Et forhold man bør tage med i risikovurderingen, når der tales havdambrug. Det vigtigste er at sørge for at havbrugene ikke kommer til at ligge der hvor lakselusene trives godt, slutter Anders Koed sin forklaring.