Det er den kommunale selvstyrehavn Hanstholm Havn, der er på vej til at blive omdannet til et privat aktieselskab for at gennemføre udvidelse til op mod to mia. kr. Her er statslig kapital nødvendig i forhold til havneudvidelsen, men først skal flere forhindringe, i følge formanden for havnen, forceres.
Det kommer bestyrelsesformanden for Hanstholm Havn Martin Vestergaard ind på i denne kronik, hvor havnens behov for investeringer og dermed også kapital, bliver fremhævet, men hvor bestyrelsesformanden også fremhæver og påpeger statens forpligtigelse til at bidrage økonomisk.
Hvorfor har staten så det? I virkeligheden er Hanstholm Havn i præcis samme situation som private boligejere, der af kommunen får foræret en gammel og nedslidt villavej, som de efterfølgende selv har det økonomiske ansvar for at passe og vedligeholde.
Forklaringen er, at Hanstholm Havn på lige fod med andre danske havne i forbindelse med vedtagelsen af en ny havnelov er overgået fra at være statshavn til en kommunal selvstyrehavn, ejet af Thisted Kommune. Med de fordele og ulemper, som dét giver. Eksempelvis skal havnen give overskud hvert år. Hvis havnen fem år i træk kommer ud med et underskud, bliver havnen automatisk til en driftsenhed i kommunen. Den store udfordring er, at det er nødvendigt at investere for at udvikle havnen, samtidig med at den skal give overskud.
En Selvstyrehavn med løbende underskud, bliver efter 5 år, automatisk en driftsenhed i kommunen
Hanstholm Havn er Danmarks port til Nord Atlanten.
Som bestyrelse i Hanstholm Havn har man besluttet, at havnen gennem markante investeringer skal fastholde og udbygge sin europæiske førerposition som fiskerihavn og samtidig udnytte sin unikke placering til at blive transithavn og udskibningshavn for gods og projektlaster til blandt andet vindmølleparker og offshore-installationer i Nordsøen samt dekommissionering af boreplatforme.
Ambitionen er derfor at udvide Hanstholm Havn betragteligt inden 2020 – eventuelt etapevis. Et anlægsprojekt af den kaliber vil kræve samlede investeringer for op mod to mia. kroner. Efter havnebestyrelsens vurdering kan havneudvidelsen imidlertid kun gennemføres, hvis projektet får tilført privat kapital. Men hvis det lykkes at få private investorer på banen, kan det ikke ske gennem en kommunal selvstyrehavn. Det kan kun lade sig gøre, hvis Hanstholm Havn omdannes til et aktieselskab.
Efter en indstilling fra havnebestyrelsen har en enig kommunalbestyrelse i Thisted Kommune netop vedtaget, at der arbejdes videre med at omdanne Hanstholm Havn til et aktieselskab. Dermed er projektet kommet et vigtigt skridt videre. Men vi er langtfra i mål. Uden kapital fra staten kan det store udvidelsesprojekt til op mod to mia. kr. med nye kajanlæg og tilhørende nye landarealer ikke realiseres.
Staten skal bidrage til finansieringen af nye ydermoler
Den afgørende forudsætning for at gennemføre projektet er, at der først etableres nye ydermoler med opstilling af et antal vindmøller – kombineret med en uddybning af indsejlingen til havnen for at kunne modtage endnu større skibe end i dag. I sig selv vil det være en investering mellem 750 mio. kr. og en mia. kr. Men en investering af den størrelse vil havnen ikke selv kunne forrente. En privat investor vil heller ikke kunne se en forretning i at skyde kapital isoleret set i etableringen af nye ydermoler og en havneuddybning.
Da de nuværende ydermoler ejes af staten og vedligeholdes af staten, er det – set fra havnebestyrelsens vinkel – naturligt, at staten også bidrager i finansieringen af nye ydermoler, for at sikre optimale besejlingsforhold til de stadig større skibe, der besejler havnen. Vi er opmærksomme på de bindinger, staten er underlagt i medfør af blandt andet EU’s statsstøtteregler. Men efter bestyrelsens vurdering har staten en historisk forpligtelse til at bidrage til denne kæmpeinvestering, som vil få betydning for flere generationer ud i fremtiden, og som vil medvirke til at løse en del af den udkantsproblematik, der diskuteres så ivrigt på nuværende tidspunkt.
For det var staten, som i sin tid etablerede havnen, og som siden overdrog den til kommunen med alle de forpligtelser, dette indebar. Derfor er det, at staten må træde til med kapital til denne første etape, hvis hele projektet skal blive til noget til gavn for økonomien og skabelsen af nye arbejdspladser i denne del af Danmark. I den forbindelse bør det, set i lyset af den verserende udkantsdiskussion, bemærkes, at der stort set ikke er foretaget statslige investeringer i Nordvestjylland de seneste mange år.
Konsulent ansat til at skaffe kapital til udvidelse af Havnen
Som havnebestyrelse holder de alle muligheder åbne og arbejder på mange fronter for at skaffe kapital til den udvidelse af Hanstholm Havn, som er nødvendig for at fremtidssikre havnen. En oplagt mulighed vil være at få en entreprenør med i investorkredsen. Vi har for nylig ansat en konsulent, hvis opgave er at skaffe privat kapital til en havneudvidelse, der er økonomisk bæredygtig.
På nuværende tidspunkt i processen ved havnebestyrelsen ikke, om private investorer vil gå med i et nyt aktieselskab, Hanstholm Havn A/S, alene – eller om private investorer vil sikre sig en koncession i et givet åremål for at investere i selskabet. Derfor er det selvfølgelig af væsentlig betydning for de videre drøftelser med potentielle investorer, at de kender de basale vilkår, som kommunalbestyrelsen vil stille, hvis kommunen også vil deltage som investor i det nye aktieselskab via sit indskud af den nuværende egenkapital.
Det rejser nogle principielle spørgsmål:
Vil kommunalbestyrelsen stille krav om at have mere end 50 pct. indflydelse i selskabet, eller vil den være tilfreds med at have indflydelse forholdsmæssigt i forhold til den indskudte kapital?
Vil kommunalbestyrelsen være tilfreds med alene at have én person i bestyrelsen og overlade udvælgelsen af den øvrige bestyrelse til private investorer. Eller ønsker den fortsat at have indflydelse på valg af mere end halvdelen af bestyrelsen?
Hvilke væsentlige parametre skal indgå i ejer aftalen for at sikre en fornuftig fremtid for en ny storhavn i Hanstholm? Et parameter kunne være, at kommunalbestyrelsen betinger sig, at der fortsat skal kunne drives en fiskerihavn inden for rammerne af en ny stor havn.
Opgaven er stor, men ikke umulig at løse – hvad enten vi vælger den helt store løsning for en udvidelse af havnen eller mindre ambitiøse løsninger – hvis det sker med den rette kombination af statslig, kommunal og privat kapital. Som bestyrelse er vi klar til at arbejde hårdt for at gennemføre den nødvendige udvidelse af Hanstholm Havn til gavn for hele regionen – men vi kan ikke gøre det alene.
