Rådgivningsfirmaet Grontmij, der i sin tid stod for et kæmpe fejlskud i bygherrreoverslaget, sammenholdt med de endelige og indkomne tilbud fra entreprenørerne for udvidelsen af Hanstholm Havn, har nu efter knapt et år, endelig fået vist det røde kort.
Det har været et turbulent år for Hanstholm Havn. Sidst på året gik bestyrelsesformanden for Hanstholm Havn Poul Arne Jensen af og nu her i sidste uge, trak den nye bestyrelse, så den grå fyreseddel op af hatten til Havnedirektør Birgitte Juhl.
Ændret strategi skal sikre den ønskede udvidelse af Havnen.
Havnens nye bestyrelse vælger tre-strenget strategi frem for den hidtidige en-strengede. ”Det er vores opfattelse, at der hidtil har været for ensidig fokus på ydermolen, som den eneste nøgle til fremtidig succes. Derfor er det helt afgørende, at vi fokuserer på alle tre elementer: ydermole, baglandsarealer og den eksisterende havn,” siger Martin Vestergaard, formand for bestyrelsen for Hanstholm Havn.
Hanstholm Havns bestyrelse har besluttet at forfølge en anden strategi end den hidtidige i bestræbelserne på at sikre den ønskede udvidelse af havnen – en udvidelse der ifølge tidligere analyser vil få stor betydning for erhvervslivet og udviklingen i den nordjyske region, bl.a. i form af skabelse af op til 2.000 nye jobs.
”I den hidtidige proces har den gamle bestyrelse arbejdet enstrenget med primær fokus på at få etableret en ny ydermole. Efter at have analyseret projektet grundigt har vi besluttet at anlægge en markant anderledes og meget bredere strategi”, oplyser Martin Vestergaard, formand for den nye havnebestyrelse, der blev indsat af Thisted Kommune i foråret 2014.
”Det er vores opfattelse, at opgaven skal løses gennem en tre-strenget strategi. Ydermolen er selvfølgelig en forudsætning for realisering af den samlede visionsplan, men en velfungerende havn og konkrete initiativer i forhold til baglandet er helt uundværlige forudsætninger, som vi skal have på plads.”
”Populært sagt og lidt forenklet har man hidtil fokuseret for ensidigt på rammerne, hvor vi nu vælger at arbejde med både rammer og indhold. Vi vil stadig arbejde hårdt for at skabe finansiering af ydermolerne, som ikke er mulig uden statslig finansiering eller medfinansiering. Men samtidig vil vi udvikle den eksisterende forretning og få gang i udviklingen af baglandsarealerne.”
Overskud er nødvendigt for at kunne investere
”Vi er nødt til at løfte den eksisterende havn til at være en overskudsgivende forretning, så vi skaber økonomisk mulighed for at investere i udvikling af havnen og baglandsarealerne. En overskudsgivende og velfungerende havn er både forudsætning for og fundamentet under en udvidelse af havnen, og vi må erkende, at vi i dag har en havn, der ikke kører optimalt forretningsmæssigt,” fastslår Martin Vestergaard.
Den overordnede tidsplan kan stadig holdes
Martin Vestergaard understreger, at den tidligere udmeldte tidsramme på 7-8 år frem til en udvidet Hanstholm Havn er i drift, ikke forsinkes af den ændrede tilgang til realiseringen.
”Når vi tager fat på at udvikle baglandsarealerne, så snart den eksisterende havn er blevet en overskudsgivende forretning, kommer vi hurtigere i mål. Den hidtidige realiseringsplan arbejdede med adskilte faser, men vi ønsker at arbejde mere parallelt med de faktorer, der har direkte indflydelse på hinanden. Men jeg vil gerne understrege, at forudsætningen for at hele projektet realiseres, er og bliver en statslig finansiering eller medfinansiering. Dette er et infrastrukturprojekt, og dermed en samfundsopgave. Vi har ganske enkelt ikke pengene selv, men vi har projektet liggende klar, og vi har viljen til at gennemføre det.”
Farvel til Grontmij
Hanstholm Havns bestyrelse har valgt at sige farvel til rådgiverne fra Grontmij, der gennem årene har været en nøglespiller i udviklingen af projektet.
”Der ligger er køreklart projekt, og derfor er der egentlig ikke brug for at fastholde samarbejdet med Grontmij”, siger Martin Vestergaard.
I forbindelse med licitationen sidste år viste det sig, at etableringen af ydermolen ville koste omkring 875 millioner kroner, og dermed blive næsten 400 millioner kroner dyrere, end det investeringsbehov, som Grontmij gennem hele forløbet havde anslået til 500 millioner kroner. Grontmij tog dengang det fulde ansvar for det urealistiske økonomiske afsæt.
”Men selve projektet er fuldt fagligt i orden, og byggeriet kunne principielt gå i gang i morgen. Men vi har bare ikke penge, og dem tror vi, at vi lettere får fat i, hvis vi har en havn med styr på økonomien og konkrete planer for baglandsarealerne,” siger Martin Vestergaard.
