Hanstholm Fiskemelsfabrik kom ud af 2009 med et overskud på 14,7 mio. kr, det bedste i fabrikkens 40 årige historie
I 2009 fik Hanstholm Fiskemelsfabrik AS tilført 150.858 tons fisk som fik omsætningen til at stige til 209 mio. kr., en stigning på 38%.
Bestyrelsen betegner resultatet som særdelses tilfredsstillende, på general-forsamlingen d. 8. marts, især i en periode hvor overskrifterne er præget af finanskrise, dårlige økonomiske resultater, og tilpasning af medarbejderstaben.
PÅ baggrund af resultatet blev det besluttet at udlodde udbytte til selskabets aktionærer svarende til 10 % af aktiekapitalen.