Med Løkkefondens enkle filosofi – fra dreng / pige på kanten til ung i fællesskabet, blev dette års Nytårskur, afholdt i Fiskehallen hos Sine og Anders i Thyborøn. Med John-Anker Hametner som vært, blev det igen en kæmpe succes. Det er således bevist, at det er det gode formål, der trækker folk til huse.
Sammenholdt med den enkle filosofi bag Løkkefonden – Fra dreng / pige på kanten til ung i fællesskabet, havde Fisker John-Anker Hametner endnu engang vist vejen, når der skal samles penge ind til et godt formål.
Tidligere anklager om en ulovlig sammenhæng mellem 11 storfiskeres og fiskerivirksomheders donationer til Løkkes drenge på kanten, har vist sig grundløse og uden hold i virkeligheden, efter afholdelse af dette års velgørenhedsarrangement.
Søndag den 19. janaur havde Løkkefondens bestyrelsesformand Sólrun Jákupsdóttir Løkke Rasmussen og hendes mand tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, samt den vestjyske fisker John-Anker Hametner samlet fuldt hus til en hyggelig og gemytlig Nytårskur, til en omgang klassisk torsk med det hele samt underholdende musik.
John-Anker Hametner kunne efter middagen overrække Løkkefonden en check på imponerende 411.095,- kroner, som arrangementet havde samlet ind.
Et velgørenhedsarrangement der understøtter LøkkeFonden, så fonden kan gennemfører løbende projekter, som styrker elevers motivation, lærelyst, faglighed og personlighed. Fondens primære formål er netop at hjælpe drenge på kanten tilbage i fællesskabet, men de senere år har fonden også haft mulighed for at eksekvere projekter, der også har inkluderet og hjulpet piger.
Projekterne er forskellige, men de tager alle udgangspunkt i den samme filosofi bag Løkkefonden. Det betyder, at den pædagogiske tilgang og metodiske værktøjskasse der anvendes, er gennemgående for alle fondens projekter.
Rederiet Hametner har siden 2014 aktivt støttet LøkkeFonden gennem donationer, til fordel for »drenge / piger på kanten«.