Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, havde mandag formiddag taget bestik af vindretningen, da han foretog den traditionelle »Vikingedåb« af Hvide Sande Shipyards nybygning, OV Bøkfjord.
Den norske kontrakt lyder på et trecifret millionbeløb og er til dato Hvide Sande Shipyards største ordre. Det er det norske »Kystverket« der har bestilt nybygningen og det er meningen at hybridfartøjet skal operere i det nordlige Norge, i områderne omkring Troms og Finmarken. Her skal OK Bøkfjord, som nybygningen kommer til at hedde efter den officielle dåb i Norge senere i år, servicere sø-afmærkninger og bøjer samt fyr og assisterer med olieopsamling i tilfælde af olieudslip og forurening.
Skibet har et hybrid fremdrivnings-anlæg med tre generatorer, som hver laver strøm. Derudover har de en batteripakke på 850 kW, som er fuldt integreret med skibets systemer. Dermed kan batterierne hjælpe de andre generatorer i spidsbelastninger, hvormed man undgår at starte en ekstra motor op.
Økonomisk i brug</h3
Med denne løsning, er der store besparelser at hente, alene på brændstofforbruget, som samlet reduceres med næsten 25 procent og som samtidig også kræver langt mindre vedligeholdelse.
Innovativ og miljøvenlig
Da OV Bøkfjord ligger i havn hver aften – ofte i små havne uden mulighed for at få strøm fra land – gør ofte at skibet selv skal producere strøm. Skibes store batteripakke gør det nu muligt, at de kan slukke helt for alle generatorerne, når de er i havn og alene blive forsynet via deres batterier. Denne løsning er både miljørigtig og så fjerner den helt den lokale forurening og støj, som tidligere har generet lokalbefolkningen.
I disse dage bliver »OK Bøkfjord« testet og efterprøvet af de norske myndigheder, afprøvninger der kun blev afbrudt mandag formiddag under »Vikingedåben«, og kun så længe udvalgte gæster fik en rundvisning på det nye moderne hybridfartøj.
Fartøjet forventes efter endt test, at sætte kursen mod Norge, hvor de norske myndigheder vil afholde den officielle dåb senere .