Allerede før Grønlands nye regering officielt er trådt til, er utilfredsheden blandt landets fiskere til at tage og føle på. Især er der stor skuffelse over, at den omstridte fiskerilov fra 2024 ikke ser ud til at blive ændret – stik imod tidligere løfter. Flere fiskere føler sig snydt – de mener den grønlandske Regering løber fra sine løfter under valgkampen.
Fisker- og fangerorganisationen KNAPK, som repræsenterer over 1.900 fiskere og fangere på tværs af Grønland, kalder koalitionsaftalen for ›meget skuffende«. De føler sig svigtet, særligt af partiet Demokraatit, som under valgkampen lovede at ændre loven til gavn for de kystnære fiskere.
»Det her er et klart løftebrud. De sagde tydeligt, at fiskeriloven ville blive forbedret for os fiskere,« udtaler KNAPK’s direktør, Vittus Qujaukitsoq.
En lov, der splitter landet
Fiskeriloven, som blev vedtaget af den tidligere regering, favoriserer ifølge kritikerne det store, havgående fiskeri på bekostning af de små, kystnære fiskere. Det kan få alvorlige konsekvenser: mange risikerer at miste deres levebrød, og der bliver færre fiskere i bygderne – steder, hvor fiskeriet er selve livsnerven.
»Mange er begyndt at sælge deres kvoter, og flere vil helt forlade erhvervet. Det her handler om folks mulighed for at overleve,« siger Qujaukitsoq.
Det er især ironisk, fordi valget ellers lignede en sejr for fiskerne. Partier som Demokraatit og Naleraq, der har været hårde kritikere af loven, fik stor opbakning, mens de partier, der stod bag loven – Inuit Ataqatigiit og Siumut – gik kraftigt tilbage.
Alligevel valgte Demokraatit at danne regering sammen med netop IA og Siumut – og dermed dem, de var uenige med om fiskeripolitikken.
Kritikken kan være en politisk bombe under regeringen
Politisk kommentator Lars Trier Mogensen kalder fiskeriloven en »tikkende bombe« under den nye regering. Han mener, det kan splitte regeringen ad, fordi der er stor uenighed internt om, hvad der skal gøres.
Fiskeri er ikke bare en vigtig del af Grønlands økonomi – det er også tæt knyttet til identitet og kultur i mange lokalsamfund. Derfor har politikerne i årevis undgået at ændre ret meget i lovgivningen. Men nu er der behov for handling, siger kritikerne – og tålmodigheden hos fiskerne er ved at slippe op.
»Hvis man ikke ændrer kurs, kan det få alvorlige konsekvenser for både økonomi og sammenhængskraft i Grønland,« siger Trier Mogensen, som ikke tror, at den nye regering tør tage de nødvendige skridt.
I stedet spår han, at de vil forsøge at udskyde beslutningerne. Men det er næppe nok til at dulme utilfredsheden blandt fiskerne – eller til at sikre regeringen et langt liv.
